Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning, fra provinsen Kunar, distriktet Sawkay, landsbyen [B], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban og lokalbefolkningen i sin landsby, [B], idet han ved et uheld var årsag til en brand i [A]-moskéen i landsbyen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i vinteren 2015 tændte op i [A]-moskéens brændeovn, da der udbrød brand, som beskadigede moskéens interiør. Ansøgeren løb hjem til sin bopæl for at hente hjælp til at slukke banden, hvilket lykkes en til halvanden time senere. Dele af moskéen blev beskadiget, som følge af branden. Ansøgeren har desuden oplyst, at hans mor herefter ringede til sin bror, [C], idet hun frygtede, at Taliban og lokalbefolkningen ville slå ansøgeren ihjel. [C] kørte ansøgeren til Kabul, hvor han opholdt sig i 15 til 20 dage hos en af [C]s venner. Afslutningsvis har ansøgeren oplyst, at [C] kom tilbage til Kabul efter 15 dage, og fortalte ansøgeren, at Taliban havde opsøgt hans forældre. Samme dag udrejste ansøgeren fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om flere væsentlige punkter i sit asylmotiv. Han har til samtale den 25. juli 2016 forklaret, at han og hans mor blev tilbage, mens resten af familien slukkede branden. Han har under samtalen den 21. april 2017 forklaret, at han og hans mor også løb med i forbindelse med branden. Han har under samtalen med nævnet forklaret, at han og hans mor blev tilbage under slukningen, men han efterfølgende gik hen til moskeen og så skaderne. Han har forklaret, at han her mødte byens borger, og at de spurgte til, hvad der var sket men ikke bebrejdede ham noget. Han har forklaret divergerende om, hvem der besluttede, at han skulle forlade landsbyen, og om hvem der besluttede, han skulle forlade landet. Det findes forfaldende, at han ikke kender navnet på morbroens ven i Kabul, hos hvem han var skjult i en periode. Han har under samtalen for nævnet, indledningsvis forklaret, at han var hos morbrorens ven i 10 dage, men ændrede det senere til 10 til 15 dage. Under begge samtaler har han oplyst at perioden var 15 til 20 dage. På baggrund af ovenstående tilsidesættes ansøgerens forklaring som divergerende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1. eller være reel og individuel risiko for overgreb jf. Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/210/sme.
