Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban og Gulbuddin Hekmatyars soldater, fordi hans far forlod Taliban for at arbejde for myndighederne. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin fars fætters søn, [A]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far er kommandant i sikkerhedspolitiet i [et område i Afghanistan]. Ansøgeren har oplyst, at faren tidligere har arbejdet for Gulbuddin Hekmatyar. Ansøgeren har videre oplyst, at Gulbuddin Hekmatyar på et tidspunkt sluttede sig til Taliban, og at faren herefter var en del af Taliban. Da myndighederne genvandt kontrollen over Afghanistan, afbrød faren samarbejdet med Taliban til fordel for en stilling hos sikkerhedspolitiet. Faren er efterfølgende blevet truet telefonisk, ligesom han indenfor kort tid modtog to trusselsbreve fra henholdsvis Gulbuddin Hekmatyar og Taliban. Gulbuddin Hekmatyar og Taliban truede både faren og hans familie, herunder ansøgeren. Faren blev truet telefonisk tre til fire måneder inden ansøgerens udrejse, mens han modtog trusselsbreve to til tre måneder inden udrejsen. Herudover har ansøgeren forklaret, at han blev forsøgt voldtaget af sin fars fætters søn, [A]. Voldtægtsforsøget fandt sted fire til fem måneder inden ansøgerens udrejse. Ansøgeren arbejdede udendørs og havde netop lukket nogle lam ud for at græsse, da [A] opsøgte ham. [A] omfavnede ansøgeren og sagde til ham, at de skulle have samleje. Da ansøgeren nægtede, opstod der håndgemæng, hvorefter [A] trak en kniv og ramte ansøgerens arm og lillefinger. En forbipasserende kvinde overværede overgrebet, hvilket førte til, at [A] flygtede. Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om de trusler, som ansøgerens far modtog, og som var anledningen til ansøgerens flugt. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at faren modtog såvel skriftlige som telefoniske trusler, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret meget upræcist og divergerende om sin fars virke. Vedrørende ansøgerens forklaring om konflikten med sin fars fætters søn, finder Flygtningenævnet, at forklaringen ikke forekommer sandsynlig. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at Udlændingestyrelsen til oplysnings- og motivsamtalen, hvor ansøgerens bisidder i øvrigt var til stede, skulle have opfordret ansøgeren til at slette fotos af sin far og bror, der var ansøgerens eneste dokumentation for, at faren arbejdede for politiet. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om de omhandlede fotos. Af referatet af oplysnings- og motivsamtalen fremgår, at ansøgeren omtalte et foto af sin bror, men det fremgår ikke, at ansøgeren også havde fotos af faren. Endvidere har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at han aldrig har set sin far i uniform, selvom han under nævnsmødet har forklaret, at han havde et foto på sin telefon af sin far i uniform. Endelig har ansøgeren først for nævnet forklaret, at han også havde foto af farens ID-kort. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdigt. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder forholdene for etniske hazaraer, ikke i sig selv er asylbegrundende. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/207/THV
