Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget sag vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra Taloqan i Takhar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb fra Qomandan Jahadi og Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at tre til fire personer fra gruppen Qomandan Jahadi har fulgt efter ham tre gange over en periode på to til tre dage. De fulgte efter ham fra skolen til bopælen, mens familien boede i Takhar-provinsen. Ansøgerens familie besluttede som følge heraf at flytte fra provinsen, hvilket skete to til tre dage efter den sidste episode i 2013. Familien slog sig ned i byen […] i Kunduz-provinsen. Taliban overtog magten i byen et par måneder før ansøgerens udrejse af Afghanistan. Ansøgeren og hans bror modtog i nogle dage undervisning i moskeen af Taliban som forberedelse til jihad, indtil faren hørte herom og forbød det. Omkring halvanden måned senere blev faren i moskeen spurgt om, hvorfor hans børn ikke længere kom i moskeen. Få dage herefter henvendte omkring 10 Taliban-folk sig på ansøgerens bopæl, hvor de pågreb hans storebror og tvang denne med. Ansøgeren undgik at blive taget med, fordi hans mor holdt fast i ham og tillige sagde, at han var syg. Ansøgeren formoder, at storebroren er slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har for fire til fem uger siden af sin morbror i Danmark fået oplyst, at ansøgerens forældre og lillesøster er blevet slået ihjel, men ansøgeren kender ikke årsagen hertil. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at Taliban overtog magten i ansøgerens by og lukkede skolen, hvor ansøgeren gik, og at ansøgerens far besluttede, at ansøgeren og hans bror ikke skulle deltage i undervisning i moskeen. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at Taliban henvendte sig på familiens bopæl, hvor de tog ansøgerens storebror med, mens de afstod fra at tage ansøgeren med, muligvis fordi han foregav at være syg. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han var konkret og individuelt forfulgt af Taliban. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorimod det ikke er sandsynliggjort, at han er i risiko for forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder at ansøgerens konflikt med Taliban må anses for lokalt forankret, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han som følge af konflikten er særlig profileret i forhold til Taliban. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er ung, arbejdsduelig, ved godt helbred og ikke har stiftet familie. Den omstændighed, at ansøgerens forældre og søster er blevet dræbt efter ansøgerens flugt fra Afghanistan, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, hvorfor eller under hvilke omstændigheder drabene er sket, herunder om det skyldes et vilkårligt angreb. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/195/MJM
