Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunnimuslim af trosretning fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af tre personer med tilknytning til Taliban, idet han har anmeldt dem til politiet for et knivdrab på en politimand. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i sommeren] 2015 var på arbejde på halvbrorens apotek i landsbyen [X]. Sidst på eftermiddagen overværede ansøgeren, at en ung politibetjent ved navn [A] blev overfaldet og stukket med en kniv af tre personer, som ansøgeren kendte fra landsbyen. Overfaldet fandt sted ved bazaren, som lå omkring 50 meter fra apoteket. Ansøgeren ringede efterfølgende til politiet for at anmelde hændelsen, og omkring tre til fire dage efter episoden opsøgte kriminalpolitiet apoteket for at indkalde ansøgeren til en afhøring. Omkring ti dage efter knivoverfaldet, blev der hængt et trusselsbrev op på apotekets dør, som var underskrevet af Taliban. Det fremgik af brevet, at ansøgeren skulle få [A’s] far til at tilgive gerningsmanden [B], således at [B] ville blive løsladt. Hvis ansøgeren ikke gjorde som beskrevet, ville han lide samme skæbne som [A]. To til fire dage efter modtagelsen af det første brev modtog ansøgeren yderligere to breve med samme indhold, som ligeledes var hængt op på apotekets dør. Nogle dage efter begyndte ansøgeren at modtage telefoniske trusler. Omkring [sommeren] 2015 rejste ansøgeren til Kandahar, hvor han opholdt sig hos sin halvbrors kammerat i omkring én måned. Omkring [efteråret] 2015 overtog Taliban byen Kunduz, og ansøgerens halvbror blev i denne forbindelse tilbageholdt af Taliban i to dage, idet de ønskede oplysninger om ansøgerens opholdssted. Ansøgeren udrejste efterfølgende af Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerens forklaring om, at Taliban eller gerningsmændene til drabet skulle efterstræbe ham savner mening og sammenhæng med ansøgerens forklaring om, at han ikke skulle vidne i den sag, hvor [B] angiveligt selv tilstod drabet, eller hvor personer, der forsøgte at hjælpe [B], forud for dommen og på offentligt sted fik sat breve op med et indhold, hvorefter [B] påtog sig ansvaret for drabet, ligesom det helt savner mening, at ansøgeren skulle gøres ansvarlig for at overtale afdødes far til at tilgive [B] for drabet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale forhold, herunder om indholdet i de trusselsbreve, han modtog. Ansøgeren forklarede således under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, at der i trusselsbrevet var angivet, at han skulle gå til politiet for at trække sit vidneudsagn tilbage, hvilken forklaring ansøgeren i de senere samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet har ændret. Denne forklaring savnede da også sammenhæng med det øvrige indhold af trusselsbrevet, hvor [B] offentligt blev erklæret som gerningsmanden til drabet. Ansøgerens forklaring for nævnet om bl.a. disse forhold har været så afglidende og helt igennem usammenhængende, at nævnet allerede af disse grunde ikke kan lægge hans forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet tiltræder således, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/194/JEA
