Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har været soldat i specialstyrkerne og har samarbejdet med amerikanerne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han først var menig soldat omkring et år i den nationale sikkerhedstjeneste Niru-e Amniyat-e Melli i enheden Riasat-e 90 i Kabul. Derefter blev ansøgeren E5 sergent i APU - Afghan Partner Unit i Ktah Khas enheden, ved basen Scorpion Camp, hvor han var ansat i tre år og seks måneder. Ansøgerens opgaver bestod i bl.a. at deltage ved arrest af ledere/ kommandanterne og nøglepersoner fra Taliban samt andre, der angreb udenlandske baser og militærkonvojer i forskellige byer og provinser. I [sommeren 2015] stoppede ansøgeren i militæret. I [efteråret 2015] blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl og kidnappet af tre bevæbnede personer fra Taliban. Ved denne lejlighed blev ansøgeren slået og bundet. Taliban kom endvidere i besiddelse af kopier af ansøgerens dokumenter. Ansøgeren blev efterfølgende kørt til forskellige lokaliteter, hvor han blev slået og udsat for vold. Taliban tog billeder af ansøgeren og udspurgte ham om hans arbejde for sikkerhedstjenesten. Da ansøgeren til sidst blev kørt til et hus, hvor han blev ladt alene, lykkedes det for ham at flygte. Han tog til Mazar-e-Sharif og videre til Kabul, hvor han opholdt sig i 16-17 dage, inden han [i vinteren 2015] udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter familiemedlemmer til Taliban. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at han som led i sit arbejde for militæret afhørte familiemedlemmer om de Talibanmedlemmer, der efterfølgende skulle fanges. Under udførelsen af denne opgave havde ansøgeren ikke sit ansigt tildækket. Ansøgeren er derfor let at genkende i fremtiden. Ansøgeren her endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter det islamiske parti Hezbe Islami. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at det drejer sig om en terrorgruppe, som nu er tilsluttet de afghanske myndigheder og derfor har adgang til ansøgerens dokumenter, som befinder sig hos sikkerhedstjenesten. De vil i fremtiden have hævn over ansøgeren, for de familiemedlemmer, som de har mistet i angreb, som ansøgeren har deltaget i. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret konsistent og troværdigt, herunder med mange detaljer, om asylmotivet. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren har været ansat hos den nationale sikkerhedstjeneste og hos Afghan Partner Unit, hvor han sammen med amerikanske styrker har deltaget i natlige aktioner med henblik på tilbageholdelse af højtstående medlemmer af Taliban og andre grupper, herunder medlemmer af det islamiske parti/Hezbe Islami. Det kan endvidere lægges til grund, at han som følge heraf blev kidnappet og tilbageholdt af Taliban, men at det lykkedes ham at flygte og derefter udrejse fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Idet ansøgeren fortsat må antages at være i Talibans søgelys, finder Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/189/AZU
