Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror. Ansøgeren frygter også afghanske muslimer, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans farbror har udsat ham for seksuelle overgreb og vold, siden han fyldte 14 år. Ansøgeren har videre oplyst, at farbroren, der var gift med ansøgerens mor, var hasardspiller, hashmisbruger og til bachabaz, hvilket indebærer, at ældre mænd får yngre drenge til at danse for dem og yde seksuelle ydelser. Ansøgeren har forklaret, at hans familie levede i Iran. På et tidspunkt ringede ansøgeren til det iranske politi. Han informerede politiet om, at farbroren var afghaner og arbejdede illegalt på en byggeplads. Opkaldet førte til, at farbroren blev anholdt, og to uger senere blev han deporteret til Afghanistan. På politistationen sagde farbroren til ansøgerens mor, at han ville vende tilbage til familiens bopæl og slå ansøgeren ihjel, når han blev løsladt. Farbroren har efterfølgende ringet til ansøgerens mor og truet med, at han ville finde ansøgeren. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghanske myndigheder og den afghanske befolkning, idet han i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født som shiamuslim, og at han som barn praktiserede islam. Da han blev ældre blev han i stigende omfang i tvivl og havde mange spørgsmål, som han ikke kunne få besvaret. Han blev introduceret til kristendommen ca. 2 måneder efter sin ankomst til Danmark gennem en ven og begyndte herefter at læse i biblen. Ansøgeren har videre oplyst, at han har deltaget i gudstjenester næsten hver søndag i tre til fire måneder i Ranum-Malle-Vilsted pastorat. Ansøgeren blev i foråret 2017 overført til asylcenteret i Holstebro, hvor han hurtigt blev tilknyttet pinsekirken i Holstebro. [I sommeren 2017] påbegyndte ansøgeren et etårigt kursusforløb på Mariager Højskole, der sorterer under Pinsekirken. Opholdet er finansieret af Pinsekirken. Ansøgeren bor på højskolen, hvor han modtager undervisning seks timer dagligt, og der udover forbereder han sig en-to timer dagligt. Herudover hjælper ansøgeren til i en kristen genbrugsbutik en gang ugentligt, ligesom der også i fritiden er kristne aktiviteter, herunder bøn og sang. [I efteråret 2017] blev ansøgeren døbt i Holstebro Pinsekirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende herom. Ansøgeren har således i sit asylskema alene angivet som asylmotiv, at han er etnisk hazara, og først under sine samtaler i Udlændingestyrelsen har han forklaret om konflikten med sin farbror. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvad der foregik på politistationen i forbindelse med anholdelsen af sin farbror. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin interesse for kristendommen til grund. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren allerede under sin oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ønskede at konvertere til kristendommen, oplysningerne om ansøgerens ophold på bibelhøjskole, der er finansieret af Pinsekirken i Holstebro og oplysningerne om hans dåb. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens forklaring for nævnet, der fremstod troværdig og overbevisende. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens konversion til kristendommen må antages at være reel, ligesom det efter ansøgerens forklaring for nævnet må lægges til grund, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan åbent vil leve som kristen. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2018/183/SHH
