Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tajik og sunni muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har efter udrejsen er Afghanistan opholdt sig omkring to år i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, fordi han har arbejdet i det afghanske militær. Ansøgeren har videre forklaret, at han startede i Den Nationale Hær i Afghanistan i 2012. [Et antal] måneder efter, at han var begyndt i militæret blev han ringet op, og personen, der ringede sagde, at ansøgeren skulle passe på med, hvad han gjorde. Ansøgeren modtog herefter i alt ni telefonopkald. Personerne, der ringede til ham, fremsagde trusler mod ansøgeren og hans familie, og der blev sagt, at hvis ansøgeren ikke stoppede med at arbejde i militæret, så ville hans familie blive slået ihjel. Det var ikke den samme person, der ringede til ansøgeren hver gang, og personerne, der ringede til ham, sagde aldrig, hvem de var, men ansøgeren føler sig overbevist om, at det var Taliban, der ringede til ham. Ansøgeren fortalte ikke sin familie om telefonopkaldene. Dagen efter, at ansøgeren havde modtaget det sidste telefonopkald, ringede hans søster og fortalte, at ansøgerens forældre var blevet slået ihjel. Ansøgerens søster sagde, at ansøgeren ikke skulle komme hjem, fordi det var ham, der var målet, fordi han arbejdede for militæret. Ansøgeren søster sagde, at det var Taliban, der havde slået ansøgerens forældre ihjel. Ansøgerens søster fortalte derudover ikke ansøgeren yderligere om drabet på hans forældre. Dagen efter udrejste ansøgeren til Iran, hvor han opholdt sig i omkring to år, inden han rejste til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret afglidende og uden detaljer om centrale punkter i sit asylmotiv. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om årsagen til, at han ikke forlod militæret, efter at han angiveligt havde modtaget trusler om, at hans familie ville blive dræbt. Han har således forud for nævnsbehandlingen oplyst, at årsagen var, at han ikke kunne finde andet arbejde, mens hans under nævnsbehandlingen har oplyst, at han forblev i militæret af patriotiske grunde. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for, hvem der oprindeligt fremsatte trusler, og at ansøgeren angiveligt ikke fortalte sin familie om de telefoniske trusler, henset til, at de var rettet mod familien. Nævnet finder i det hele, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv Ved denne vurdering har nævnet lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at de angivelige drab på hans forældre og hans bror har noget at gøre med ansøgerens aktiviteter. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for påfaldende, at ansøgeren vælger at udrejse kort tid efter, at han var blevet bekendt med sine forældres død, og at han ikke kan oplyse nogle detaljer om deres død og ikke har stillet spørgsmål til sine søskende herom. Nævnet bemærker, at de generelt vanskelige forhold i Afghanistan ikke kan føre til en ændret vurdering. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2 er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/177/JOV
