Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tajik og sunni muslim. Han er født og opvokset i Charikar, Parwan, Afghanistan, men har opholdt sig i Kabul, Afghanistan 10 måneder før sin udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, fordi han har udført arbejde for udlændinge. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive angivet til Taliban af sin morbror, idet Taliban har bortført ansøgerens morbrors søn med henblik på at få fat på ansøgeren. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han arbejdede for [et byggefirma], som udførte arbejde i en NATO-kontrolleret, [luftbase]. Her arbejdede ansøgeren som ingeniør inden for kvalitetssikring på et fire måneders projekt fra [efteråret] 2013. Ansøgeren har oplyst, at afhøringer af talibanere fandt sted på [luftbasen] i den tid han arbejdede der. En dag i [efteråret] 2013, mens ansøgeren var på gårdspladsen [på luftbasen], blev en mand fra Taliban ført fra en bygning til en anden af militærfolk. Da de gik forbi ansøgeren, sagde manden til ansøgeren, at han kendte ham, at han var en spion, og at han ville udslette ham. Ansøgeren fortsatte efter denne episode sit arbejde på [luftbasen]. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren opsøgt af Taliban på hans morbrors bopæl i Jabal Saraj distriktet, hvor han boede sammen med sin mor, sine søskende og sin morbrors familie. Taliban spurgte ansøgerens morbror, hvor ansøgeren var henne. Ansøgeren nåede at gemme sig i en jordovn, mens Taliban ransagede huset og slog hans morbror. Taliban sagde til ansøgerens morbror, at ansøgeren var spion, og at de ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren flyttede umiddelbart herefter til Charikar området sammen med sin mor og søskende. Mens ansøgeren boede i Charikar, blev hans morbror opsøgt yderligere fire gange af Taliban. Den fjerde gang morbroren blev opsøgt, i [efteråret] 2014, tog de morbrorens søn, [A], med. Efter ansøgeren fik det at vide, flyttede han til Kabul, hvor han boede i omkring ti måneder inden sin udrejse fra Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for sin morbror oplyst, at han efter, at Taliban bortførte [A], ikke længere turde have kontakt med sin morbror, af frygt for, at morbroren ville angive ansøgerens opholdssted til Taliban med henblik på at få sin søn tilbage. Advokaten har i sit indlæg yderligere anført, at Taliban har slået ansøgerens yngre bror ihjel. Nævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet som ingeniør på [luftbasen]. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens øvrige forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det overordnet set må anses for usandsynligt, at Taliban omkring fire år efter ophøret af ansøgerens arbejde på basen fortsat efterstræber ansøgeren, når henses til, at ansøgeren efter sin egen forklaring var en blandt mange i landsbyen, der arbejdede på basen. Nævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han har således i ansøgningsskemaet alene angivet, at han frygter Taliban uden at oplyse om, at han tillige frygter, at hans morbror vil angive ham til Taliban, for at få sin søn udleveret. Nævnet bemærker i den henseende, at ansøgningsskemaet i øvrigt er detaljeret, hvorfor ansøgerens manglende oplysning om sin frygt for morbroren ikke kan forklares med, at han senere ville oplyse om dette forhold. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først under nævnsbehandlingen har forklaret om, at mosteren har opsøgt ansøgeren og hans familie i Kabul og i den forbindelse nævnt, at morbroren ville udlevere ansøgeren til Taliban for at få sin søn frigivet. Yderligere finder nævnet, at det må anses for påfaldende, at ansøgeren ikke har søgt oplysninger om, hvorvidt morbrorens søn fortsat er tilbageholdt af Taliban. Endeligt har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har kunne opholde sig omkring ti måneder i Kabul inden sin udrejse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/176/JOV
