Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Afgørelsen omfatter et medfølgende barn.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel af ukendte gerningsmænd, idet disse tidligere har bortført ansøgeren og hans søn og har slået ansøgerens søn ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en dag i [foråret] 2015 var på vej hjem fra sin butik med sin søn [H]. Da de var to gader fra bopælen, kom der fire maskerede og bevæbnede personer. De tog ansøgeren og hans søn med i en bil og kørte dem hen til et gammelt hus. I huset forsøgte gerningsmændene at pressede ansøgeren til at skrive under på et stykke papir, hvormed ansøgeren accepterede at overgive alle sine formuer til dem. Da ansøgerens søn [H] brokkede sig over dette, skar gerningsmændene hans hals over, og efterfølgende slog de ansøgeren i hovedet med et gevær, så han faldt bevidstløs om. Da ansøgeren kom til bevidsthed igen, opdagede han et hul i væggen. Ansøgeren flygtede ud igennem hullet. Ansøgeren gik hen ad en landevej, indtil han stødte på en person, som han bad om hjælp. Personen lod ansøgeren følges med ham til byen Herat, hvor ansøgeren tog hen til sin svigerfar. Ansøgerens svigerfar hjalp ansøgeren med at arrangere ansøgerens og hans families udrejse ved hjælp af en menneskesmugler. De rejste først til Iran og boede der i to måneder. Da de ville videre til Tyrkiet, blev ansøgeren adskilt fra sin familie ved grænsen. Ansøgeren rejste derfra alene til Danmark. Ansøgerens søn [Y] fandt selv til Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet fremtrådte meget troværdig, og at divergenserne i hans forklaringer må tilskrives den traumatiske oplevelse, han har været ude for. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren og dennes ældste søn på vej fra ansøgerens forretning blev overfaldet af en gruppe ukendte gerningsmænd, der bortførte ham og sønnen i en bil og kørte dem til en ejendom. På ejendommen forsøgte de at få ansøgeren til at skrive under på et dokument, hvorefter ansøgeren overgav sin jord, butik og sit hus til dem, og da hans søn sagde, at han ikke skulle skrive under, skar de halsen over på sønnen og slog ansøgeren, så han mistede bevidstheden. Da ansøgeren vågnede opdagede han, at der i rummet, der var en stald, var et hul, som han kunne flygte ud af. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at gerningsmændene over for ansøgeren begrundede overfaldet med, at han var shia, hans mor var hazara, og at ansøgerens far var Sayyid og havde skadet dem. Flygtningenævnet finder særligt på den baggrund, at der en betydelig risiko for, at ansøgeren og hans familie ved en tilbagevenden til Herat vil blive udsat fornyet overfald af de samme gerningsmænd. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han og sønnen, [Y], ved en tilbagevenden vil blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og det medfølgende barn, [Y], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/175/KAA
