Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashtun og sunni muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive dræbt af både Taleban og ISIL. Ansøgeren har oplyst, at gruppen, der havde haft kontrol i ansøgerens landsby i fem år, har opsøgt ansøgeren på hans bopæl tre gange. Ansøgeren har videre oplyst, at han aldrig selv har haft kontakt med Taleban, idet han ved alle tre henvendelser gemte sig i et stort hul bag sin bopæl. De tre henvendelser fandt sted om natten. Mændene talte med ansøgerens far, da de opsøgte bopælen. De fortalte ikke faren, hvad de ville gøre med ansøgeren, men han vidste, at unge drenge blev brugt som selvmordsbombere. Selvom Taleban ikke kendte ansøgerens navn, vidste de i hvilke huse, der boede drenge, fordi de holdt til i området. Omkring en uge efter den tredje henvendelse fra Taleban udrejste ansøgeren af Afghanistan. Ansøgeren opholdt sig i løbet af den sidste uge på bopælen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den på væsentlig punkter indeholder divergenser og er udbyggende. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han alene overnattede i hulen de tre nætter, hvor Taleban var på besøg, mens han senere har ændret denne forklaring sluttende med, at han for nævnet har forklaret, at han har overnattet i hulen hver nat i de seneste to måneder forud for udrejsen. Ansøgeren har endvidere først i asylsamtalen nævnt Talebans drab på [S], hvilken begivenhed må have været skelsættende i forhold til frygten for tvangsrekruttering. Ansøgeren har endelig ikke afgivet konsistente forklaringer om det tidsmæssige forløb fra Talebans første henvendelse frem til udrejsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/175/mme
