Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er født shia-muslim og er etnisk hazara fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som oprindeligt asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede, at der vil ske ham noget, eftersom hans forældre har haft en konflikt med en anden slægt eller klan. Ansøgeren havde herudover som asylmotiv henvist til, at hans fætre ville dræbe ham, da hans mor havde en jordkonflikt med hans nu afdøde morbror. Ansøgeren havde som asylmotiv endvidere henvist til, at [A]’ s familie i Afghanistan ville slå ham ihjel, idet de beskyldte ham for at have forårsaget [A]’s død. Ansøgeren havde som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold for hazaraer i Afghanistan. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive forfulgt, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv henvist til, at han fik interesse for kristendommen efter to personlige oplevelser efter, at han [i foråret] 2017 fik endeligt afslag på asyl i Flygtningenævnet. Ansøgeren har i perioden fra [foråret] 2017 til [efteråret] 2017 deltaget regelmæssigt i kristendomsundervisning og bibelstudier i [kirken B]], hvor han [i efteråret] 2017 blev døbt. Ansøgeren taler åbent om sin konversion og føler sig som et nyt menneske. Han vedkender sig åbent sit kristne tilhørsforhold og har inviteret andre asylansøgere på sit asylcenter til at komme i kirken sammen med ham. Han vil fortsat missionere ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ved afgørelsen [fra foråret] 2017 tilsidesatte væsentlige dele af ansøgerens forklaring om sit daværende asylmotiv. Nævnet må derfor foretage en kritisk og indgående vurdering af det nu påberåbte asylmotiv, konversionen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret sammenhængende om kristendommen, og hvordan hans interesse for denne er blevet vakt. Han har gennemgået dåbsundervisning og bibelstudier i omkring ½ år inden dåben i [efteråret] 2017. Flygtningenævnet finder det imidlertid påfaldende, at ansøgeren påbegyndte et egentligt dåbsforløb så kort tid efter Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2017. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren var praktiserende muslim, og at han ikke fortalte om nogen interesse for kristendommen i forbindelse med nævnsmødet [i foråret] 2017. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren vil missionere, hvis han sendes til Afghanistan. Ansøgerens forklaring herom virker ikke som udtryk for nogen stærk religiøs forpligtelse. Nævnet lægger herved vægt på den form for missionsvirksomhed, ansøgeren har omtalt, og på, at ansøgeren ikke har fortalt, hverken sin herboende søster eller sin familie i øvrigt, herunder sin ægtefælle, om konversionen. Ansøgerens forklaring på dette punkt gav heller ikke indtryk af, at ansøgeren havde gjort sig nogen overvejelser om konsekvenserne for eller i forhold til familien i anledning af konversionen. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konversionen er udtryk for en reel religiøs overbevisning. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/173/MAD.
