Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra […] Jowzjan Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter to usbekiske kommandanter, [A] og [D], som ansøgeren har været dansedreng for, og som udnyttede ansøgeren seksuelt. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter forfølgelse, fordi han er homoseksuel. Da ansøgeren var omkring 18 år gammel, begyndte han at danse som dansedreng til fester, fordi han godt kunne lide at danse, idet han følte sig fri, når han dansede. Omkring to år forud for sin udrejse blev han opdaget af to kommandanter, der under trussel om at dræbe ham tvang ham til ugentligt at danse for dem til fester. Efter festerne blev han omkring ti gange voldtaget af de to kommandanter. Ansøgerens far, der af ansøgerens bror havde fået oplysning om, at ansøgeren dansede, indfandt sig på et tidspunkt til en fest og tog ansøgeren med derfra. Faren blev vred på ansøgeren, der ifølge faren havde bragt skam over familien, og holdt ansøgeren hjemme i en periode på to måneder, i løbet af hvilken periode ansøgeren forsøgte at begå selvmord og fortalte sin far, at han havde haft sex med kommandanterne. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan på eget nationalitetspas isat iransk visum, som faren hjalp med at skaffe. Efter ansøgerens udrejse er faren blevet opsøgt af sin nabo, der arbejder for de to kommandanter, som efterspurgte ansøgeren. Da ansøgerens far ikke ville oplyse, hvor ansøgeren var, sagde naboen, at kommandanterne ville opsøge faren på hans arbejde. Den næste aften blev ansøgerens fars arbejdsplads beskudt. To af farens kolleger blev skudt og dræbt. Det lykkedes for faren og to kolleger at flygte. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring, herunder om hans homoseksualitet, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylskema som asylmotiv alene har oplyst, at han og hans familie havde problemer i Afghanistan. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen ikke oplyst om, at hans far var blevet truet af de to kommandanter, og at det resulterede i, at hans far og fire kolleger blev udsat for et skudangreb på hans arbejdsplads, hvorved to af hans fars kolleger døde. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvordan han begyndte at være dansedreng for kommandanterne, om i hvilken udstrækning han blev tvunget til at danse for kommandanterne, eller det var frivilligt, og om han har haft sex med andre forud for, at han havde sex med kommandanterne. Ansøgeren har således indtil mødet i Flygtningenævnet vedvarende forklaret, at han ikke har haft sex med andre end kommandanterne, hvorimod han i nævnet har forklaret, at han som 14-årig havde et seksuelt forhold til en 18-årig dreng. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren under forklaringen for Flygtningenævnet har svaret afglidende og upræcist på spørgsmål om blandt andet, hvordan han kom i kontakt med kommandanterne, hvem de var, hvor festerne blev holdt, og hvor han havde sex med kommandanterne, hvorved det af ansøgeren beskrevne ikke har virket selvoplevet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/162/MKT
