Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra byen [A] i Kabul-provinsen, Afghanistan, men har siden han var omkring otte år gammel boet i Pakistan – senest i byen Peshawar. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af nogle personer, som ansøgerens far har haft en konflikt med, da familien boede i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hele hans familie udrejste af Afghanistan, da han var omkring otte år, og bosatte sig i Pakistan. Ansøgeren har senere fået at vide af sin morbror, [B], at familien udrejste, fordi ansøgerens far havde problemer med en eller flere personer i Kabul. Da ansøgeren stadig var ung, afgik ansøgerens far ved døden som følge af sygdom, og senere døde ansøgerens mor også på grund af sygdom. Kort tid før ansøgerens udrejse blev ansøgerens bopæl i Pakistan opsøgt af nogle ukendte mænd. Ansøgeren var ikke hjemme, da det skete. Mændene spurgte efter den ældste søn i husstanden, hvilket de troede var ansøgeren. Ansøgerens storebror, [C], svarede dem, at han var den ældste søn. Mændene troede ikke på ham, men slog ham og tog ham med sig. Herefter ringede ansøgerens morbror og bad ansøgeren om at komme hjem, hvorefter han fortalte ham, at han skulle udrejse af Pakistan. Ansøgerens bror blev tilbageholdt i et par dage og blev løsladt efter ansøgerens udrejse. Det er ansøgerens formodning, at personerne søgte efter ham, idet de var blevet bekendt med, at ansøgerens far var afgået ved døden og derfor ledte efter overhovedet i husstanden eller faderens ældste søn. Ansøgerens storebror har senere fortalt ansøgeren, at de ukendte personer to gange har opsøgt ansøgerens søskende på deres bopæl i [D]. Personerne havde spurgt efter ansøgeren, og under en af episoderne havde de slået storebroren. Storebroren havde ved denne episode udtrykt, at personerne kunne gøre hvad de ville med ansøgeren, hvis de fandt ham. Flygtningenævnet finder, at det, som ansøgeren har forklaret om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan føre til, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens konflikt skulle være afledt af en konflikt, som ansøgerens far, der døde omkring 2009, havde for mere end 11 år siden med ukendte personer i Afghanistan. Ansøgeren har stort set ikke kunnet forklare noget om de personer, som ansøgeren frygter skulle efterstræbe ham, eller om den konflikt, der danner grundlag for, at han skulle være efterstræbt. Ansøgeren har forklaret, at han på intet tidspunkt selv er blevet opsøgt, ligesom han ikke selv har oplevet problemer med personer fra Afghanistan. Ansøgerens ældre bror er angiveligt blevet opsøgt af personer i Pakistan, men ansøgeren har ikke noget reelt kendskab til, om denne episode har forbindelse til ansøgerens fars 11 år gamle konflikt med personer fra Afghanistan, eller om disse personer efterstræber ansøgeren. Det må om denne episode i øvrigt efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at ansøgerens bror efterfølgende blev frigivet igen efter nogle dage, og at ansøgeren oprindeligt over for udlændingemyndighederne har forklaret, at han ikke siden er blevet opsøgt af de samme personer. Den omstændighed, at ansøgeren for nævnet – som noget nyt – har forklaret, at han for kort tid siden er blevet bekendt med, at hans familie er blevet opsøgt to gange efter ansøgerens udrejse, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi denne nye forklaring ikke kan lægges til grund. På baggrund heraf må det lægges til grund, at ansøgerens asylmotiv i al væsentligt hviler på en formodning, der ikke ses bekræftet af nogen af sagens øvrige oplysninger. Det hører i den forbindelse med i billedet, at ansøgeren har opholdt sig i Pakistan i en lang periode uden at være blevet opsøgt, og at ansøgeren fortsat har familie i såvel Pakistan som Afghanistan, som ifølge ansøgerens oprindelige forklaring ikke har oplevet problemer som følge af en mulig konflikt mellem faderen og ukendte personer vedrørende forhold, som ansøgeren intet kender til. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Afgh/2018/16/SOL
