Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske hazara og shiamuslimer af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans liv vil være i fare, fordi han og hans nuværende ægtefælle havde et forhold uden for ægteskab. Han har til støtte herfor oplyst, at han på et ukendt tidspunkt i 2012 mødte sin nuværende ægtefælle, [F], i sin butik. [F] var i ansøgerens butik, fordi hun skulle købe sygegrej til sin mor. På et ukendt tidspunkt gik ansøgerens familie hen til [F’s] familie og friede til hende på hans vegne, men dette afviste [F’s] familie. Ansøgeren og [F] fortsatte dog deres forhold. På en ukendt dato opdagede [F’s] mor deres forhold. Hun kom til butikken og så, at de stod og krammede. [F’s] mor begyndte at bande af ham og [F]. Hun hev [F] ud af forretningen. [F] og ansøgeren sås ikke i en uges tid, hvorefter [F] igen kom til forretningen. Hun fortalte, at hun var blevet slået af sin mor, og at hendes mor havde sagt, at hun ville melde ansøgeren til politiet, og at hun ville sige det til [F’s] far. Ansøgeren besluttede sig for, at han ville rejse til Iran, og han sagde, at det var [F’s] egen beslutning, om hun ville med. Et par dage efter vendte [F] tilbage til ham og sagde, at hun gerne ville med. På et ukendt tidspunkt i [foråret 2013], ca. 14 dage efter [F’s] mor havde opdaget forholdet, aftalte [F] og ansøgeren, at ansøgeren skulle komme til hendes bopæl om aftenen mellem kl. 22.30 – 23.00. Han ville smide et stykke papir ind i gårdhaven, så hun vidste, at han stod udenfor og ventede på hende. Hvis hun ikke kom ud, ville han rejse uden hende. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin familie, fordi hun er blevet gift mod deres vilje og har haft et forhold udenfor ægteskab.  Hun har til støtte herfor oplyst, at hun på et ukendt tidspunkt i 2012 mødte sin nuværende ægtefælle, [M], i hans butik. Hun var i hans butik, fordi hun skulle købe sygegrej til sin mor. På en ukendt dato opdagede hendes mor deres forhold. Hun havde været væk i ca. en time, så hendes mor kom til butikken for at lede efter hende, hvor hun så, at de stod og krammede. Hendes mor blev meget vred og sagde skældsord og truede hende og [M]. Hun hev [F] hjem, og da de kom hjem, slog hun og sagde, at hun ville fortælle det til ansøgerens far. I ca. en uge fortsatte ansøgerens mor med at tale nedsættende til hende og slå hende. Hun var ikke udenfor bopælen i den uge. Efter en uge fik hun lov til at gå ud. Hun gik hen til [M’s] butik, hvor hun fortalte, hvad der var sket. [M] sagde til hende, at han ville flygte til Iran, og at det var hendes egen beslutning, hvad hun ville gøre. To-tre dage efter tog hun hen til [M] igen og sagde, at hun havde besluttet, at hun ville rejse med ham til Iran. De aftalte, at [M] ville hente hende om aftenen mellem kl. 22-23. De havde aftalt, at han skulle smide et stykke papir ind i gårdhaven, så hun vidste, at han stod uden for og ventede på hende. Hvis hun ikke kom ud, ville han rejse uden hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det svækker den mandlige ansøgers troværdighed, at han i denne sag og i sin asylsag i 2010 har forklaret divergerende om sin alder og sit daværende asylmotiv. Flygtningenævnet har herefter lagt vægt på, at den mandlige ansøger og ansøgerne indbyrdes har forklaret divergerende om, hvor lang tid, der gik, inden de blev kærester, ligesom den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår ansøgerne udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerne skulle have udvist intime følelser for hinanden, herunder ved kys og kram, i den mandlige ansøgers butik, og at den kvindelige ansøger allerede en uge efter, at ansøgerne blev opdaget af den kvindelige ansøgers mor, havde mulighed for at besøge den mandlige ansøger, også henset til den kvindelige ansøgers unge alder på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh 2018/159/smla