Nævnet hjemviste i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han er sin fars søn. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter befolkningen i sin hjemby, fordi de delvist har betalt for landsbyens skole, der blev brændt ned i forbindelse med farens konflikt med Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far var skoleinspektør på landsbyskolen, hvor både piger og drenge blev undervist. Taliban opsøgte og truede faren tre gange inden for tre dage. De forlangte, at faren luk-kede skolen, hvilket han afviste. Herefter satte Taliban ild til skolen, der brændte ned. Samme aften opsøgte Taliban familiens bopæl og skød ansøgerens far og storebror [A]. Både faren og storebroren afgik ved døden. To til tre minutter herefter flygtede ansøgeren og hans anden storebror [B] fra bopælen. Ansøgerens mor løftede ansøgeren over muren, der omringede familiens bopæl, og ansøgeren og [B] løb herefter over til naboen [X]. Næste morgen ankom moren til [X’s] bopæl. Hun fortalte ansøgeren, at Taliban havde sagt, at de ville slå hendes sønner ihjel, og at han derfor skulle udrejse af Afghanistan. Ansøgeren opholdt sig omkring ét døgn på [X’s] bopæl, hvorefter han flygtede sammen med sin storebror [B]. Ansøgeren har under mødet med sin advokat og under nævnsmødet forklaret, at han er homoseksuel, hvilket han har været klar over, siden han var omkring 10 år. Han har holdt sin seksualitet skjult i Afghanistan, men har i Danmark fået en kæreste, som han lever åbent sammen med. De har været kærester i 10-11 måneder og bor sammen på asylcentret […]. Ansøgeren har siden [efteråret 2017] deltaget i møder og arrangementer i LGBT Asylum. Han vil ikke være i stand til at holde sin seksualitet skjult, hvis han vender tilbage til Afghanistan og frygter derfor ved en tilbagevenden, at han vil blive dræbt eller udsat for overgreb af såvel myndighederne som lokalbefolkningen. Udlændingestyrelsen har under henvisning til ansøgerens nye oplysninger om sin seksualitet nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til vurdering af dette asylmotiv i første instans, herunder således at der kan ske indhentelse af oplysninger fra ansøgerens kærestes asylsag. Flygtningenævnet besluttede at tage Udlændingestyrelsens påstand til følge og hjemviser derfor sagen.” afgh/2018/154/THV
