Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Han frygter især sin fætter [A] og dennes ven [B] der begge er medlem af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han en dag blev opsøgt af [A] og [B] i sin butik. [A] opfordrede ansøgeren til at tilslutte sig Talibans hellige krig. Ansøgeren fortalte dem, at han var bange for krig og derfor ikke var interesseret. [B] svarede, at hvis ansøgeren samarbejdede med Taliban, ville de beskytte ham, men hvis han nægtede at samarbejde, ville han blive slået ihjel. Omkring én uge senere opsøgte [A] og to talebanere butikken igen. De efterlod en kasse med sprængstof og veste i butikken, og sagde, at de ville vende tilbage senere samme dag for at hente kassen. Herefter kontaktede ansøgeren politiet og fortalte dem om hændelsen. Da [B] og en anden talebaner kom for at hente kassen, blev de anholdt af civilklædte politibetjente. Efter episoden overnattede ansøgeren hos sin svigerfar. Næste morgen fortalte ansøgerens ægtefælle og lillesøster, at ansøgerens bopæl var blevet opsøgt af Taliban i løbet af natten, og at ansøgerens lillebror var blevet slået ihjel. Ansøgeren udrejste af Afghanistan den samme dag. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder at ansøgerens konflikt med Taliban må anses for lokalt forankret, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han som følge af konflikten er særlig profileret i forhold til Taliban. Den omstændighed, at ansøgeren er i familie med nogle af de personer, som konflikten omfatter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er ung og arbejdsduelig, ligesom han i øvrigt har boet i Kabul i ca. 7 år frem til ca. 6 måneder før udrejsen af Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/153/THV
