Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede i et firma beliggende i lufthavnen i Herat. Firmaet var et byggefirma, der samarbejdede med italienere. I firmaet arbejdede desuden ansøgerens fætter. En dag modtog ansøgerens far et opkald fra personer fra Taliban. Omkring to til tre uger efter dette opkald, modtog han endnu et opkald fra Taliban. Taliban truede telefonisk ansøgeren og hans fætter. Der blev sagt, at ansøger og hans fætter var vantro, og at deres familier skulle betale to millioner af den afghanske valuta, og såfremt Taliban ikke fik dette beløb, ville de slå familierne ihjel. Noget tid efter dette opkald modtog ansøgerens familie et trusselsbrev. I trusselsbrevet truede Taliban ligeledes med at slå ansøgeren og hans fætter ihjel. To dage efter modtagelsen af trusselsbrevet udrejste ansøgeren og hans fætter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet i lufthavnen i Herat sammen med italienske styrker. Flygtningenævnet kan ikke lægge den øvrige forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at asylmotivet er ganske enkelt, men at ansøgeren har forklaret divergerende på flere punkter og i øvrigt forskelligt fra [B], hvis asylmotiv er præcist det samme. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor mange telefoniske trusler der kom, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret om tre telefoniske trusler, mens han til asylsamtalen og for nævnet alene har forklaret om to telefoniske trusler. Det bemærkes, at [B] i oplysnings- og motivsamtalen alene har forklaret om én telefonisk trussel. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han talte i telefon med de personer, der truede ham. Han har udbygget sin forklaring, idet han under oplysnings- og motivsamtalen ikke har forklaret om, at Taliban afkrævede ham penge, hvilket han har forklaret under asylsamtalen og for nævnet. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår familien anmeldte truslerne til politiet. Han og [B] har forklaret forskelligt om, hvorvidt [B] var med i familiernes drøftelser, da de modtog trusselsbrevet, samt i øvrigt om, hvem der deltog i familiernes drøftelser. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvem der skaffede dem jobbet i lufthavnen. Som følge af ovenstående tilsidesættes ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/151/EMU
