Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen [A] i Hesarak […]-distriktet i Nangarhar-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af det højtstående medlem af Taliban, [B], idet ansøgerens far havde en konflikt med denne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far var kommandant for det lokale politi i landsbyen [A]. Faren havde tidligere været mujahedin og senere blev han formand for ældrerådet i [byen A]. Da ansøgerens ven, [C], blev distriktsborgmester, udnævnte han ansøgerens far til kommandant i [byen A]. Som kommandant var faren ansvarlig for alle kontrolposterne i området, og i forbindelse med sit arbejde konfiskerede faren en række ting fra det højtstående medlem af Taliban, [B], herunder blandt andet biler og våben. Herefter opsøgte [B] og dennes folk ansøgerens far, for at få deres ting tilbage, hvortil faren svarede, at de var overleveret til de afghanske myndigheder, hvorfor dette ikke var muligt. Som følge heraf blev farens kontrolpost angrebet af [B] og dennes folk. Kontrolposten havde tidligere været udsat for angreb fra [B] og Taliban, og ved dette angreb overtog Taliban magten over kontrolposten og det omkringliggende område. Under angrebet blev ansøgerens far og to andre soldater slået ihjel. Ansøgeren boede i Jalalabad hos sin morbror, [D]. Efter angrebet på kontrolposten opsøgte [B] ansøgerens families bopæl i [byen A] tre gange, idet han ønskede at få de konfiskerede genstande tilbage. [B] truede blandt andet med, at han ville tage ansøgerens mor og søskende med sig, hvis ikke han fik sine ting. Som følge heraf tog ansøgerens mor og søskende ophold hos ansøgerens morbror. Familien tog derefter ophold hos ansøgerens fars ven, [C], idet denne fortalte ansøgeren, at de ikke var i sikkerhed hos [D]. Omkring ti dage senere udrejste ansøgeren af Afghanistan på opfodring fra [C]. Mens ansøgeren og hans familie opholdt sig hos [C], blev ansøgerens farbror taget af [B] og Taliban. Efter sin indrejse i Danmark er ansøgeren blevet bekendt med, at farbroren er blevet løsladt med hjælp fra landsbyens ældre. Ansøgerens morbrors ([D]’s) bopæl blev angrebet af Taliban [i efteråret] 2017. Under angrebet blev fire personer dræbt, herunder ansøgerens morbror [D] og farbror [E]. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han har oplyst kun at være 17 år gammel. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, og at han herunder har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Det tiltrædes endvidere, at ansøgerens forklaring over for udlændingemyndighederne om hans baggrund for at søge asyl i Danmark kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid – som Udlændingestyrelsen – at det, som ansøgeren har forklaret om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan føre til, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der er således ikke i ansøgerens forklaring særligt stærke holdepunkter for at antage, at ansøgeren reelt er eller fortsat vil være efterstræbt af [B], der efter oplysninger modtaget [i sommeren] 2017 fra ansøgerens familie skulle være fængslet. Ansøgeren har forklaret, at han på intet tidspunkt er blevet opsøgt eller truet af nogen i Afghanistan, herunder hverken mens konflikten mellem ansøgerens far og [B] stod på eller efter drabet på faderen. Hertil kommer, at ansøgerens farbror angiveligt blev tilbageholdt af [B] efter faderens død, men at han efterfølgende blev løsladt og i hvert fald ikke indtil [efteråret] 2017 har oplevet problemer med [B] eller andre. Endelig må det efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at hans familie opholder sig i sikkerhed hos [C], hvor de efter det oplyste ikke har oplevet at blive efterstræbt af [B]. Den omstændighed, at ansøgerens morbror og farbror angiveligt er blevet dræbt under et angreb [i efteråret] 2017, kan ikke føre til et andet resultat, da oplysningerne herom er usikre og udokumenterede, ligesom det navnlig er usikkert, om dette angreb har relation til en konflikt, der involverer ansøgeren. Det taler således imod en sammenhæng mellem episoden [i efteråret] 2017 og ansøgerens fars konflikt med [B], at episoden fandt sted omkring to år efter drabet på faderen, ligesom det taler imod en sammenhæng, at episoden involverede ansøgerens onkel, som [B] angiveligt tidligere skulle have tilbageholdt i anledning af konflikten med faderen, men løsladt igen. Hertil kommer, at ansøgeren selv for nævnet har forklaret, at han tror, at episoden [i efteråret] 2017 har baggrund i hans onkels aktiviteter i forbindelse med en nyetableret sundhedsklinik i området. På denne baggrund – og da heller ikke de generelle forhold i Nangarhar-provinsen kan begrunde andet – finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/15/SOL
