Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, men er født i Teheran, Iran, hvor han boede med sin familie til han var 11 år gammel. Ansøgeren flyttede efterfølgende med sin familie til Kabul, Afghanistan. Ansøgeren er shiamuslim af trosretning. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL på baggrund af de generelle forhold, og idet ansøgeren er shiamuslim. Ansøgeren har endvidere henvist til, at pashtunerne diskriminere shiamuslimerne i Afganistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at shia-muslimer bliver slået ihjel af Taliban, idet de anser shiamuslimerne for værende vantro. Forholdene blev forværret for ansøgerens familie, da ISIL kom til landet. ISIL brændte blandt andet elmaster ned og forbød ansøgerens familie at få elektricitet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han omkring to uger inden sin udrejse af Afghanistan var tilbageholdt af Taliban i omkring ti dage. Ansøgeren var sammen med tre ingeniører fra byggefirmaet, som han selv arbejdede for, samt en bodyguard. Taliban tog dem med til et bjergområde, hvor de slog bodyguarden ihjel, fordi de troede, han arbejdede for myndighederne. Ansøgeren og ingeniørerne blev efterfølgende løsladt, efter at deres arbejdsgiver havde betalt en løsesum til Taliban. Endelig har ansøgeren oplyst, at pashtunerne i ansøgerens hjemområde forbød shiamuslimerne adgang til moskeerne og beskyldte dem for at støtte Iran. Efter ansøgerens udrejse blev hans bror slået ihjel, ved at en håndgranat blev kastet ind i familiens bopæl af personer, som ansøgeren formoder, var pashtunere fra lokalområdet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Dog kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren ofte har været udsat for fysiske overgreb, da forklaringen herom først er fremkommet under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har eller har haft nogen personlige konflikter med hverken myndigheder, grupper, herunder Taliban og ISIL, eller privatpersoner i Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på baggrunden for Talibans tilbageholdelse af blandt andre ansøgeren, der ville afkræve penge fra myndighederne og byggefirmaet, og som ikke var begrundet i en for ansøgeren konkret og individuel konflikt med Taliban. Ansøgeren har heller ikke forud for eller efterfølgende haft konkrete og individuelle konflikter med Taliban. Tilsvarende er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være efterstræbt af ISIL. Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens bror angiveligt er blevet dræbt ved, at en håndgranat blev kastet ind i ansøgerens hjem. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at det var udført af pashtunere fra ansøgerens hjemområde, og at ansøgeren ikke har haft konkrete og individuelle konflikter med pashtunere i sit hjemområde. Selvom de generelle forhold, herunder forholdene for shiamuslimer, og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/149/JEA
