Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban eller af den afghanske regering, idet han har fået undervisning på en koranskole drevet af Taliban, som han flygtede fra. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han har gået i koranskole i to år og fem måneder. I koranskolen lærte ansøgeren at læse om Koranen og Mohammads liv, ligesom han lærte om de islamiske regler og jihad. Under de sidste fem måneder på koranskolen var undervisningen i jihad mere intensiv. Ansøgeren var glad for at gå på koranskolen de første to år. Efter de to år, blev syv-otte elever valgt ud, herunder ansøgeren. Muftien bad dem blive efter undervisningen, hvor de blev taget til et andet rum. De pågældende fik herefter ekstra undervisning i jihad, herunder blev de vist film af soldater og fik våbentræning såvel som fysisk træning. Efter cirka tre måneders jihadtræning blev tre af eleverne taget med. De øvrige fik fortalt, at de pågældende skulle til deres permanente hjem. Ansøgeren forstod, at de skulle dø. Der kom nye elever til, og flere blev hentet. De fik at vide, at undervisningen var hemmelig, og ansøgeren fortalte ikke sin mor om undervisningen. På et tidspunkt fik ansøgeren vist en bombevest, som han også blev bedt om at prøve. Ansøgeren fortalte herefter sin mor, at han skulle være selvmordsbomber. Moren fortalte ansøgeren, at det var forkert, og at det var forbudt og ikke havde noget med islam at gøre. Hun var meget oprørt, hvorfor ansøgeren besluttede sig for ikke at komme i koranskolen mere. Efter en uges fravær i koranskolen, modtog ansøgerens mor et brev, hvori ansøgeren blev påbudt at komme tilbage til undervisningen. Efter to-tre dage genoptog ansøgeren undervisningen, da han ikke turde andet. Han var kun på skolen en dag, hvorefter han igen udeblev i en uge. Herefter kom to personer fra koranskolen til hans bopæl. Herefter blev ansøgeren nødt til at starte igen. Ansøgeren fik på koranskolen at vide, at han skulle forberede sig, og at han skulle gennemføre missionen, ellers ville han blive slået ihjel. Efter en uge på koranskolen flygtede ansøgeren ud af landet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet nævnet lægger vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter og gennem i alt fem samtaler med Udlændingestyrelsen væsentligt har forklaret sammenhængende og konsistent samt at han under nævnsmødet har fremtrådt overbevisende og troværdig. Enkelte forekommende divergenser ses at være af mindre betydning. Nævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren er blevet sendt i koranskole af sine forældre, og at han efter 2 år i koranskolen, og efter sin fars død, sammen med syv til otte andre drenge er blevet udtaget af personer, der viste sig at være fra Taliban, for at blive undervist særskilt i Jihad og herunder er blevet forevist, hvordan man skiller og samler et gevær. Ansøgeren er endvidere blevet vist en selvmordsbombevest, som han har prøvet. Dette gjorde ansøgeren bange og førte til, at han udeblev fra koranskolen. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren er udeblevet fra koranskolen, efter at han fik at vide, at han skulle være selvmordsbomber. Familien er derpå blevet truet af Taliban, og ansøgeren er herefter udrejst sammen med sin familie. Nævnet finder herved, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sin hjemegn vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som myndighederne ikke kan forventes at beskytte ham imod. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, ses ikke at være opfyldt. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren er profileret på en sådan måde i forhold til Taliban, at han ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, idet han ved en tilbagevenden til Afghanistan fortsat må anses for at være i risiko for at blive rekrutteret af Taliban. Der henses endvidere til ansøgerens helbredstilstand, idet der henvises til, at ansøgeren ifølge lægejournal har været indlagt på grund af sine psykiske problemer, og at det fremgår af journalen, at der er usikkerhed om ansøgerens kognitive funktionsniveau. Det findes herefter ikke rimeligt at henvise ansøgeren til et andet opholdssted i Afghanistan, hvor han ikke længere har noget netværk. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at det beskrevne forløb giver anledning til at antage, at ansøgeren skal udelukkes fra at opnå opholdstilladelse på grund af, at han skulle have begået en alvorlig ikke politisk forbrydelse omfattet af flygtningekonventions artikel 1 F (b), jf. herved udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren er udeblevet fra koranskole og derpå flygtet fra Afghanistan, da han fik besked om, at han skulle være selvmordsbomber. Nævnet finder heller ikke grundlag for at anse ansøgerens tilknytning til Taliban for at have haft en sådan karakter, at han udenfor Danmark har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter udlændingelovens § 22, § 23, eller § 24, jf. § 10, stk. 2, nr. 2. Nævnet finder således ikke, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, jf. i øvrigt straffelovens § 114 og § 114 a. Nævnet lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at ansøgeren er blevet sendt i koranskole af sine forældre, og at ansøgeren først sent i skoleforløbet er blevet klar over, at han skulle være selvmordsbomber, samt at han umiddelbart herefter er flygtet med sin familie. Ansøgeren kan herefter ikke udelukkes fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/148/HHU
