Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet for efterretningstjenesten og på en militærbase. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han omkring 2014 blev rekrutteret af efterretningstjenesten og arbejdede for dem i cirka ét år. Ansøgeren videregav oplysninger om Talibans færden i området. Ansøgeren holdte øje med, om Taliban var til stede i byen […] og informerede efterretningstjenesten om dette på distriktskontoret […]. Der var ingen, der vidste, at ansøgeren videregav oplysninger til efterretningstjenesten – heller ikke ansøgerens forældre. Mens ansøgeren arbejdede for efterretningstjenesten modtog han et trusselsbrev fra Taliban. I forlængelse heraf stoppede ansøgeren med at arbejde for efterretningstjenesten. Ansøgeren har videre forklaret, at han i perioden fra [begyndelsen] 2015 til [efteråret] 2015 arbejdede på en base for sikkerhedstjenesten. Ansøgeren var beskæftiget i køkkenet og holdt vagt. Mens ansøgeren arbejdede på basen, modtog han yderligere trusselsbreve fra Taliban. Ansøgeren anmeldte truslerne til myndighederne […]. Da ansøgeren stoppede med at arbejde på basen, var hans far meget vred på ham. Faren sagde, at det var bedst, hvis ansøgeren ikke kom hjem. Ansøgeren udrejste [i vinteren] 2015. Efter ansøgerens udrejse har Taliban kontaktet hans bror og spurgt efter ansøgeren. Taliban har også ringet til ansøgerens far, fordi de gerne ville tale med ansøgeren. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren som ansat i det private firma [X] har arbejdet på en militærbase fra [begyndelsen af] 2015 til [efteråret] 2015. Flygtningenævnet henviser til, at Flygtningenævnet ved søgning på internettet har konstateret, at der eksisterer et firma ved navn [X], som blandt beskæftiger sig med byggeri i Afghanistan. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at ansøgeren har fremlagt kopi af en anbefaling og af ansøgerens id-kort fra firmaet. Flygtningenævnet lægger derfor ansøgerens forklaring om dette ansættelsesforhold til grund. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har modtaget trusselsbreve fra Taliban til grund. I vurderingen indgår navnlig, at ansøgeren har forklaret udbyggende om antallet af breve, og at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han har modtaget brevene, og hvor han var ansat, da han modtog dem. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklaret, at Taliban har sendt ham 3 trusselsbreve, mens han i Flygtningenævnet udbyggende har forklaret, at han har modtaget 4 trusselsbreve. Ansøgeren har forklaret divergerende ved i oplysnings- og motivsamtalen først at forklare, at han modtog brevene, efter han var blevet ansat på basen og dernæst, at han modtog det første brev, inden han blev ansat på basen, hvilket han også forklarede under asylsamtalen. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvordan han modtog det første brev. I oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at brevet blev sendt til en imam, mens han i asylsamtalen først har forklaret, at han fandt brevet foran sin bopæl, dernæst at hans far fandt brevet foran døren og kom ind til ansøgeren med det, og til slut at brevet blev sendt til en imam i moskeen. Ansøgeren har forklaret divergerende om sit hverv som informant for efterretningstjenesten. Under asylsamtalen har han forklaret, at han gik en tur i landsbyen og observerede Taliban, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han tog til landsbyen under dække at, at han skulle tilse familiens marker. Han har endvidere forklaret udbyggende herom, idet han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans informationer til efterretningstjenesten førte til at landsbyen blev bombet i et flyangreb, hvor to personer blev dræbt. Trusselsbrevene og ansøgerens hverv som informant for efterretningstjenesten udgør centrale dele af hans asylmotiv, og hans divergerende og udbyggende forklaringer herom svækker derfor hans generelle troværdighed. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/145/THV
