Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashto og sunni-muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han er sin fars søn. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far var politikommandant i [et distrikt] i Maidan Wardak provinsen. En morgen modtog faren et trusselsbrev fra Taliban. I brevet stod der, at faren skulle stoppe med at arbejde. En uge senere modtog faren endnu et trusselsbrev. Taliban truede faren med, at hvis han ikke stoppede med at arbejde, ville de slå ham ihjel. Omkring en uge herefter modtog faren et tredje brev, hvoraf fremgik, at dette var sidste advarsel, og at hvis faren ikke stoppede med at arbejde, ville hele hans familie være i fare. Omkring tyve dage senere kom faren hjem fra arbejde, og samme aften opsøgte Taliban familiens bopæl. Der opstod skyderier mellem Taliban og faren. Ansøgeren, hans nevø [A] og dennes lillesøster flygtede over til naboen. Næste morgen kom ansøgerens morbror […]. Morbroren fortalte, at ansøgerens far blev slået ihjel i skudvekslingen. To af talebanerne havde også mistet livet, mens to andre var sårede. Herefter fulgte de med [morbroren] til hans bopæl […]. Om eftermiddagen ankom ansøgerens mor og tante til [morbrorens] bopæl. Moren og [morbroren] besluttede, at ansøgeren og [A] skulle udrejse af Afghanistan. Moren og [morbroren] frygtede, at Taliban ville hævne sig på ansøgeren, fordi hans far i forbindelse med skudvekslingen på familiens bopæl havde dræbt og såret talebanere. Ansøgeren og [A] udrejste samme aften. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om episoden, hvor Taliban angreb familiens hjem, forekommer usandsynlig, divergerende og ikke selvoplevet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke under mødet i Flygtningenævnet har været i stand til nærmere at beskrive situationen, hvor Taliban angreb familiens bolig. Han har forklaret afglidende om, hvordan familien konstaterede, at Talibans folk var hoppet over muren til ejendommen, hvordan han og [A] kom ud af huset under skyderiet, eller hvordan han og [A] blev hjulpet over den omkring 2 meter høje mur ind til naboen. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgerens far, som var politikommandant, angiveligt gav udtryk for, at han var ligeglad med Talibans trusler, og at ansøgerens far ikke tog nogen forholdsregler med henblik på at beskytte sin familie, efter at have modtaget trusselsbreve fra Taliban. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgerens mor og [A’s] mor blev i huset under den voldsomme skudveksling, når de må antages ligesom ansøgeren og [A] at kunne have søgt tilflugt hos naboen. Flygtningenævnet finder det endelig usandsynligt, at ansøgerens og [A’s] flugt fra Afghanistan blev arrangeret og betalt i løbet af nogle timer den følgende dag. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om [A’s] lillesøster […] flygtede ind til naboen sammen med ansøgeren og [A]. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren først forklaret, at det kun var ham og [A], der flygtede ind til naboen, mens kvinderne blev i huset. Da han blev foreholdt sin tidligere forklaring under asylsamtalen om, at også [A’s lillesøster] flygtede over muren ind til naboen, har han forklaret, at han havde glemt, at [A’s lillesøster] flygtede sammen med dem. Dette svækker ansøgerens troværdighed, da Flygtningenævnet finder, at han ville kunne huske en så central del af episoden. Efter ansøgeren fremtræden i Flygtningenævnet fremstår ansøgerens forklaring ikke selvoplevet. Efter en samlet vurdering, hvor Flygtningenævnet har taget i betragtning at ansøgeren er analfabet, og at han var mindreårig på tidspunktet for episoden, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/144/THV
