Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra distriktet [A], landsbyen [B], Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet ansøgeren har arbejdet for myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han kørte lastbil med containere mellem Herat og [C]. Ansøgeren startede med dette for tre til fire år siden.
Ansøgeren afleverede også varer til en [D], lufthavnen i Herat og til toldmyndighederne i Herat. En aften på et tidspunkt i 2015 kørte ansøgeren hjem i rutebil efter arbejde. Den stoppede omkring 500 meter fra ansøgerens bopæl. Da ansøgeren var steget ud og gået rundt om et hjørne på sin vej hjem, blev han mødt af bevæbnede personer. Ansøgeren blev bagbundet, fik bind for øjnene og blev placeret i en bil, hvorefter de kørte en halv time. Ansøgeren blev efterfølgende holdt fanget i et hus, hvor han var vidne til halshugningen af en medfange. Han blev også selv truet med halshugning. Ansøgeren blev truet til at gøre, hvad Taliban forlangte. De ville kalde på ansøgeren, når han skulle gøre noget for dem. Den efterfølgende morgen blev ansøgeren sat fri i et område i nærheden af sit eget hus. Ansøgeren tog en rutebil hjem til sin svigerfar. Ansøgerens svigerfar anbefalede ham at udrejse, hvilket ansøgeren erklærede sig enig i. Klokken fire næste morgen blev ansøgeren af sin svigerfar sendt til [E] i en bus, hvorefter ansøgeren udrejste til Pakistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således først til asylsamtalen forklaret, at han kørte varer til både [D], til lufthavnen og til toldmyndighederne i Herat. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke forklaret om, at han kørte varer til [D], hvilket Flygtningenævnet finder er en væsentlig oplysning i relation til asylmotivet, idet ansøgeren har forklaret, at Taliban har bebrejdet ham, at han kørte varer for de vantro. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange talibanere der var i det rum, som han blev ført ind i ved ankomsten til huset, hvor han blev tilbageholdt. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at der foruden ansøgeren og en anden fange var otte til ti talibanere. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at der var to talibanere til stede udover ansøgeren og medfangen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge vægt på ansøgerens supplerende forklaring for nævnet om, at det han mente i asylsamtalen, var, at der var otte til ti talibanere i det rum, hvor han fik taget fingeraftryk. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det direkte af referatet af asylsamtalen fremgår, at der foruden ansøgeren og den anden fange var otte til ti talibanere i rummet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange han fik taget fingeraftryk og foto. Ansøgeren har således både til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen forklaret, at dette skete to gange, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at det kun skete én gang. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge vægt på ansøgerens forklaring om, at han under asylsamtalen gjorde opmærksom på, at han kun havde fået optaget fingeraftryk og foto én gang, idet dette ikke fremgår af ansøgerens bemærkninger til referatet. Ansøgeren har herudover forklaret divergerende om, hvorvidt halshugningen af hans medfange foregik før eller efter optagelsen af ansøgerens fingeraftryk og foto. Ansøgeren har således både til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen forklaret, at halshugningen fandt sted, efter at ansøgeren havde fået optaget fingeraftryk og foto, hvorimod ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at halshugningen fandt sted inden optagelsen af fingeraftryk og foto. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2018/143/IBK
