Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashtun og sunni muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taleban og kaldt vantro, idet han har arbejdet for udlændinge, herunder franskmænd og amerikanere. Ansøgeren har oplyst, at han i 2014 blev opsøgt af tre ukendte personer i en bil, mens han arbejdede i et firma, der varetog sikkerheden på et lager ved lufthavnen i [en by]. Personerne ville efterlade eksplosiver på lageret, men efter at ansøgeren nægtede dem dette, forlod de stedet, hvorefter han ikke så dem igen. Ansøgerens chef sørgede efterfølgende for, at ansøgeren fik et arbejde som livvagt i firmaet [A], der udførte arbejde for de afghanske myndigheder. Ansøgeren arbejdede tæt sammen med kommandanten [AA]. Ansøgeren arbejde bestod i at tjekke biler og veje for bomber, herunder vejsidebomber. Ansøgeren informerede derefter det tekniske personale, der ville sørge for at fjerne bomberne. Omkring et halvt år inden ansøgeren udrejste af Afghanistan, opstod der en eftermiddag kampe mellem [A] og Taleban i [en landsby]. Da kampene den næste dag var overstået, blev der taget billeder af de døde talebanere. Billederne blev lagt på Facebook og andre medier. Da Taleban så billederne, ville de have hævn over de ansatte i [A] og kommandant [AA], hvilket ansøgeren blev informeret om af [AA]. [AA] havde fået oplysningerne fra beboere i den landsby, han kom fra. Kommandanten havde sagt, at ansøgeren kunne udrejse af Afghanistan. Ansøgeren udrejste herefter illegalt til Pakistan. Efter noget tid blev kommandantens bror dræbt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i en årrække har haft arbejde hos forskellige internationale firmaer, men nævnet vurderer ud fra ansøgerens beskrivelse af sine opgaver, at der har været tale om underordnede stillinger, der ikke har profileret ham særligt i forhold til Taleban. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke i øvrigt lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet hans forklaring fremstår som konstrueret til lejligheden og utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, afglidende og udetaljeret. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvem der efter kamphandlingerne [i en landsby] optog de fotos, der senere blev lagt på Facebook og gjorde Taleban bekendt med hans medvirken, og om hvorvidt ansøgeren selv optrådte på de nævnte fotos eller ej. Ansøgeren har således under samtalerne hos Udlændingestyrelsen forklaret, at det var journalister fra medierne, der optog billederne, og at ansøgeren selv og kommandant [AA] optrådte på dem. For nævnet har han først forklaret, at det var ham og hans kolleger, der tog fotos, og dernæst at det var personalet, og senere at han ikke vidste, om han selv og/eller kommandanten optrådte på disse fotos, samt endelig at han ikke har set billederne. Ansøgeren har desuden ikke kunnet redegøre nærmere for, hvad han mere konkret foretog sig under kamphandlingerne, der varede fra en sen eftermiddag til den næste morgen kl. 02.00. Ansøgeren har svaret afglidende i generelle vendinger på spørgsmål herom. Hans forklaring om hændelsen savner detaljer og forekommer ikke selvoplevet. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har deltaget aktivt i de pågældende kamphandlinger, således at han på den baggrund skulle have profileret sig i forhold til Taleban. Det fremstår i den forbindelse også påfaldende, at ansøgeren som den eneste af medlemmerne af gruppen [A], der deltog i den beskrevne episode med Taleban ved [en landsby], har valgt at forlade landet, idet de øvrige medlemmer af gruppen må have været lige så udsatte for hævn som ansøgeren. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår kommandant [AA]s bror blev dræbt. Han har således under samtalerne hos Udlændingestyrelsen oplyst, at kommandant [AA]s bror blev dræbt, inden ansøgeren forlod landet, og at dette var anledningen til, at kommandant [AA] opfordrede ansøgeren til at flygte. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at kommandant [AA]s bror først blev dræbt efter ansøgerens udrejse, og at ansøgeren ikke direkte blev opfordret til at flygte. Han fik et råd herom fra kommandant [AA], men det var ansøgerens egen beslutning. Hertil kommer, at ansøgeren også har givet divergerende oplysninger om vedrørende episoden, hvor nogle personer opsøgte ham for at få ham til at medvirke til at opbevare sprængstoffer forud for ansøgerens ansættelse hos [A]. Efter det anførte har ansøgeren efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/140/mme
