Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shia-muslim af trosretning født i Isfahan, Iran. Ansøgeren har aldrig boet i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af personer fra Ghazni-provinsen, fordi ansøgerens far har været medlem af Taliban, ligesom ansøgeren frygter Taliban, fordi hans far er deserteret fra dem, og fordi faren er i besiddelse af mange informationer om Taliban. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af sin mors familiemedlemmer, fordi hans far tvang hans mor til ægteskab. Ansøgeren frygter endelig den afghanske stat, fordi man skal have sin far med, når man skal have en fødselsattest (tazkira), og dette er ikke en mulighed for ham, fordi hans far er i Iran. Ansøgerens forældre rejste til Iran i 1995, dels på grund af en konflikt med morens familie, efter at faren havde tvunget moren til ægteskab, dels fordi folk i Ghazni-området havde lagt faren for had som følge af dennes aktiviteter for Taliban. Ansøgerens fars tilknytning til Taliban ophørte ved udrejsen til Iran. Ansøgeren blev som 14-årig deporteret til Afghanistan, hvor han opholdt sig i nogle dage i Ghazni-provinsen. Han forsøgte her at få et tazkira, så han kunne rejse tilbage til Iran. I forbindelse med ansøgningen om tazkira fortalte en myndighedsperson ansøgeren, at ansøgerens far var en kendt talibaner. Ansøgeren opgav herefter at få udstedt et tazkira og rejste illegalt tilbage til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling vedvarende har udbygget sin forklaring om sit asylmotiv. Ansøgeren har således hverken i sit asylskema, der indeholder en omfattende gennemgang af ansøgerens asylmotiv, eller til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen omtalt, at han skulle have nogen konflikter med sin mors familie. Han har endvidere hverken i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen omtalt, at han risikerer overgreb fra Taliban som følge af sin fars forhold, idet han til oplysnings- og motivsamtalen alene har omtalt en generel risiko for overgreb fra Taliban og IS. Han har udbygget begrundelsen for frygten for Taliban ved senere at henvise til sin fars desertering og ved senest i nævnsmødet for første gang først at henvise til, at faren havde informationer om Taliban. Ansøgeren har endvidere under forklaringen for Flygtningenævnet svaret upræcist og afglidende på spørgsmål på en sådan måde, at det beskrevne ikke virker selvoplevet. Ansøgeren har blandt andet flere gange forklaret, at hans mor har kontakt med sin familie i Afghanistan, men har senere under mødet forklaret, at kontakten er ophørt, og at det skete for omkring 6 år siden. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/14/TBP
