Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunni muslim fra Maymana, Faryab, Afghanistan. Ansøgeren har i Afghanistan startet og ledet organisationen [A], hvis formål var at fremme sundheden, menneskerettighederne, forholdene for internt fordrevene i Afghanistan og undervisningen af analfabeter. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban-kommandanten [B], fordi ansøgeren nægtede at hjælpe ham og Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han startede organisationen [A] i [første halvdel af] 2011. Organisationen fik sin første kontrakt [primo] 2014. Ansøgeren arbejdede sammen med syv andre personer på projektet, som kom fra FN. Ansøgeren var leder på projektet og var mellemled mellem FN og ansøgerens organisation. [I efteråret] 2015 modtog ansøgeren et telefonopkald fra Taliban-kommandanten [B], der ville have ansøgerens hjælp til at huse talibanere og bidrage økonomisk til Talibans kamp mod regeringen. Ansøgeren nægtede at hjælpe, men [B] fortalte ham, at han ikke havde noget valg. Ansøgeren blev bange og kontaktede sin far, der rådede ham til at kontakte naboen, [C], der var medlem af og repræsentant for partiet [D]. Ansøgeren henvendte sig til [C] samme dag og fortalte ham, hvad der var sket, hvorefter [C] ringede til politikommandanten [E] og fortalte ham, hvad ansøgeren havde sagt. [C] fortalte ansøgeren bagefter, at han skulle fortsætte sit arbejde uden at bekymre sig yderligere. Tre dage efter telefonopkaldet fra [B] blev ansøgerens by invaderet af Taliban. Der var kamphandlinger imellem Taliban og regeringsstyrkerne. Samme aften blev der banket på døren. Ansøgeren gik sammen med sin mor ud til døren, der spurgte hvem det var. Mændene ville tale med [ansøgeren]. Ansøgerens mor fortalte, at ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgeren kunne høre, at talibanerne sagde, at de, der ikke adlød, ville blive dræbt. Ansøgeren kunne også høre, at de fortalte, at de ville dræbe ansøgeren. Ansøgeren kravlede herefter op på taget af familiens hus og sprang videre over til naboens gård, hvor han gemte sig naboens brændeskur natten over. Den følgende dag ringede [B] til ansøgeren og fortalte ham, at han var vantro og uren, og at det var hans skyld, at Taliban havde mistet mange folk under invasionen, idet han ikke havde beskyttet talibanerne, da der var kampe i byen, hvorfor han skulle dræbes. Ansøger slukkede telefonen efter samtalen og tog sim-kortet ud. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af politikommandanten [E], fordi ansøgeren nægtede at betale bestikkelsespenge til ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han to dage efter Talibans henvendelse på sin bopæl blev opsøgt af tre mænd, der var sendt af [E], og som bad ham om at følge med til [E]’s kontor. Ansøgeren fulgte frivilligt med mændene til kontoret, hvor [E] beskyldte ham for at samarbejde med Taliban igennem sin organisation. [E] krævede af ham, at han betalte 20.000 amerikanske dollars til [E]. Ansøgeren følte sig truet, idet [E] fortalte ham, at han var en klog mand, som ikke ønskede for sine børn, at de skulle vokse op uden forældre. Ansøgeren tog hjem og fortalte sin far, hvad der var sket. Ansøgerens far fortalte ham, at selv hvis han betalte pengene, ville han stadig få problemer, idet ansøgerens mors farbrors søn, der tidligere havde haft en konflikt med [E] og som følge heraf havde betalt penge til ham, var blevet bortført, og at ingen havde set ham efterfølgende. Ansøgerens forældre besluttede, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan samme dag, hvorfor ansøgeren [i efteråret] 2015 udrejste af sit hjemland til Pakistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Ansøgeren har således i asylansøgningsskemaet og under begge samtaler hos Udlændingestyrelsen forklaret konsistent om sine konflikter med kommandanten fra Taliban og en højtstående lokal myndighedsperson, og oplysningerne om den sidstnævntes opkrævning af bestikkelsespenge støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger om korruption hos de afghanske myndigheder. Nævnet finder - uanset de foreliggende mindre divergenser- det sandsynliggjort, at ansøgeren har en konflikt med en kommandant fra Taliban, fordi ansøgeren har nægtet at bistå Taliban med økonomisk støtte og husly til Talibankrigere under et forsøg på at indtage Maimaneh, og med den højtstående lokale myndighedsperson, fordi ansøgeren har nægtet at betale bestikkelsespenge til den pågældende for at undgå en anklage for at samarbejde med Taliban. Dette støttes også af oplysningerne om ansøgerens arbejde for organisationen [A], hvor han blandt organiserede hjælp til udsatte enker, uanset om de var enker efter Talibankrigere, og at han havde adgang til økonomiske midler, der var doneret til støtte for arbejdet af både private og fra kontrakten med FN. Efter oplysningerne om ansøgerens stilling som stifter og leder af [A], hans optræden med foto på hjemmesiden og hans forklaring for nævnet om udbredelsen af [A]’s arbejde til en række provinser finder nævnet, at ansøgeren har en sådan profileringsgrad i forhold til Taliban og myndighederne, at han ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, er herefter opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/138/MAD
