Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra […] i Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de afghanske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han var indehaver af en dagligvarebutik, og at [E], som er talibaner, engang i mellem kom og købte varer i butikken. På et tidspunkt fik ansøgeren taget et billede sammen med [E] efter [E]s ønske. To gange bad [E] om lov til at få opbevaret nogle varer i ansøgerens butik. Han hentede varerne igen senere samme dag begge gange. Da [E] fik opbevaret en sæk med varer i ansøgerens butik tredje gang, kom [E] ikke og hentede sækken igen inden lukketid. Den aften tog ansøgeren hen til en ven, hvor han overnattede. Om morgenen modtog ansøgeren et opkald fra en anden ven, som fortalte, at der var politi ved ansøgerens butik. Ansøgeren bad sin far om at tage hen til butikken. Politiet fortalte ansøgerens far, at de havde anholdt [E], og at [E] havde fortalt, at der var en bombe i ansøgerens butik. Politiet fortalte, at de ville anholde ansøgeren, og at de ville ransage ansøgerens bopæl. Herefter blev ansøgerens far kontaktet af Taliban, som truede med at slå ansøgeren ihjel, fordi han havde angivet [E] til myndighederne. Ansøgeren udrejste efterfølgende af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring det antal gange, hvor [E] opbevarede varer i ansøgerens butik. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at [E] i løbet af 2 uger opbevarede varer i ansøgerens butik hver tredje dag. Ansøgeren har ved asylsamtalen og for Flygtningenævnet forklaret, at [E] opbevarede noget hos ansøgeren 3 gange. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår ansøgeren så i [E]s sække. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgeren så i sækken både 1. og 2. gang, da [E] havde opbevaret varer i ansøgerens butik, og at [E] så dette. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [E] så, da ansøger så i sækken 1. gang, hvor [E] opbevarede en sæk i ansøgerens butik, men ikke den 2. gang. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt omkring sit besøg hos [K]. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han skulle til middag hos [K]. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han skulle til [K]s brors forlovelsesfest. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt at [E], der var en kunde i butikken og ikke en ven, ville opbevare en bombe i ansøgerens butik, da han kunne risikere, at ansøgeren ville opdage bomben og anmelde ham til myndighederne. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren tidligere, da [E] opbevarede varer i ansøgerens butik, havde set i sækken, da [E] var der, så [E] måtte have vidst, at han kunne risikere, at ansøgeren også 3. gang kiggede i sækken og ville opdage bomben og anmelde det til myndighederne. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring antallet af politiets henvendelser på ansøgerens bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at politiet havde været på ansøgerens bopæl 1 gang. I asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at politiet var på ansøgerens bopæl 2 gange. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at politiet var på hans bopæl lige efter, at de havde været i butikken, og dagen efter. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at politiet netop kom til ansøgerens butik lige dagen efter, at [E] havde placeret bomben i ansøgerens butik. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt at ansøgeren, som den der passede butikken, ikke selv tog hen til butikken for at undersøge, hvad politiet ville. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at politiet skulle fortælle ansøgerens far, at der var en bombe i ansøgerens butik, og at de ville anholde ansøgeren, samt at politiet ikke foretog en tilbageholdelse af ansøgerens far og foretog en afhøring af ansøgerens far henset til, at faren ejede ejendommen, hvor butikken var. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke henvendte sig til politiet for at forklare sig, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan på baggrund af en grundløs beskyldning. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/133/CMA
