Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Baraki Barak i Logar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin fætter, [L], og hans gruppe fra Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en dag blev opsøgt på sin bopæl af to personer fra Taliban, som fortalte, at de var kommet for at hente ansøgeren, fordi [L] ville se ham. Ansøgeren blev taget med til en koranskole, hvor han blandt andet blev undervist i koranen. Efter cirka en uges ophold på koranskolen, fik ansøgeren at vide, at han skulle udføre jihad. Da ansøgeren havde været på koranskolen i 14 dage, fik han lov til at besøge sin familie. Ansøgeren udrejste i den forbindelse af Afghanistan, idet han ikke ønskede at vende tilbage til koranskolen og ikke ønskede at udføre jihad. Herefter blev ansøgerens bopæl igen opsøgt af folk fra koranskolen, som ville hente ansøgeren. Ansøgerens mor fortalte dem, at ansøgeren ikke var hjemme, hvorefter de forlod bopælen. Herefter kontaktede [L] ansøgerens mor telefonisk. Han spurgte efter ansøgeren og sagde, at han ville finde ansøgeren. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans bopæl blev opsøgt af politiet et par gange, henholdsvis da han var på koranskole, og efter han var udrejst af Afghanistan. Politiet sagde til ansøgerens mor, at de havde modtaget en anmeldelse om, at ansøgeren havde tilsluttet sig Taliban, og derudover ransagede de bopælen, hvorefter de forlod bopælen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig, og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår han på koranskolen fik at vide, at de skulle udføre Jihad. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at det var dagen efter hans ankomst til skolen. I asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det først var en uge efter hans ankomst til skolen og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var tre-fire dage efter hans ankomst til skolen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende omkring, hvor længe ansøgeren skulle være på skolen, før han skulle sendes videre til Pakistan, og om han skulle have militærtræning. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han først skulle være på skolen i 1½ år, hvorefter han skulle til Pakistan og modtage militærtræning. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han skulle til Pakistan efter 6 måneder, og at han ikke havde hørt om, at han skulle modtage militærtræning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring en video fra Kabul, der blev fremvist på skolen. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at de blandt andet fik forevist en film fra Kabul, hvor der var sket en eksplosion, og at der var blevet dræbt mere end 400 personer og mere end 300 var såret. For Flygtningenævnet har ansøgeren først forklaret, at han ikke vidste det, hvorefter han forklarede, at det fremgik af den pågældende film, at der var mere end 10 døde. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange folkene fra Taliban har opsøgt hans hjem, efter at ansøgeren var flygtet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at folkene fra Taliban er kommet to gange for at hente ham tilbage til koranskolen. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at folkene kun kom en gang for at hente ham tilbage til koranskolen, og at de ikke kom igen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange politiet opsøgte hans bopæl efter ansøgeren flugt. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at politiet havde opsøgt hans bopæl 3 gange, mens han var på skolen. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede ansøgeren, at politiet opsøgte hans bopæl 2-3 gange i alt. Til asylsamtalen [i vinteren] 2017 forklarede ansøgeren, at politiet opsøgte hans bopæl 2 gange, herunder én gang da ansøgeren var på koranskolen og én gang efter hans udrejse. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at politiet opsøgte hans bopæl 2 gange, mens han var på koranskolen og én gang efter hans udrejse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om indholdet af telefonsamtalen mellem hans mor og [L]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at [L] ringede til ansøgerens mor, efter at ansøgeren var flygtet og sagde, at han selv ville finde ansøgeren. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at [L] ringede til ansøgerens mor, efter at ansøgeren var flygtet og sagde, at han selv ville finde ansøgeren og straffe ham. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at [L] skulle være særlig interesseret i, at netop ansøger skulle på Talibans koranskole, når han selv har flere sønner og brødre med børn, og ansøgeren aldrig selv har talt med [L]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens mor var tryg ved at ansøgeren kørte med dem, der hentede ansøgeren til koranskolen, da de henviste til ansøgerens fætter, [L], jf. samtalen [i vinteren] 2017, henset til det oplyste om, at han skulle være en fremtrædende Talibanleder, og det oplyste om, at ansøgerens far havde været oberst i hæren, og at ansøgeren selv havde planer om, at gøre som sin far og tjene landet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at [L] skulle være kommandant i Talibandistriktet Baraki Barak, da Taliban overtog magten i Afghanistan, og derefter blev kommandant i hele Loghar regionen, jf. oplysnings- og motivsamtalen, henset til, ansøgerens oplysninger om, at [L]s mor, som var ansøgerens moster, kun var 5-6 år ældre end ansøgerens mor. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har oplyst i asylsamtalen [i efteråret] 2016, at de fleste børn i landsbyen blev afhentet til koranskolen, samtidig med at ansøgeren i samtalen [i vinteren] 2017 har forklaret, at der ikke var nogen fra hans egen landsby, der blev hentet til koranskolen, og at han ikke kendte nogen af de andre unge på skolen. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at de andre børn på koranskolen kom fra nærliggende landsbyer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremstår bemærkelsesværdigt, at de afghanske myndigheder skulle have kendskab til, at ansøgeren havde været væk 14-15 dage fra landsbyen, og at de havde kendskab til, at han opholdt sig på en koranskole. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren skulle have haft problemer på grund af koranskolen, henset til ansøgerens oplysninger om, at de fleste børn i landsbyen kom til koranskolen, jf. asylsamtalen [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren fortsat har kontakt til sin mor, og ikke har hørt, at hans mor eller familie skulle være opsøgt af Taliban eller myndighederne efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/132/CMA
