Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en afghansk statsbor-ger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Sangmarsha, Ghazni-provinsen, Af-ghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisati-oner eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilba-gevenden til Afghanistan frygter Taliban, fordi ansøgerens far købte våben og ammunition, som han videregav til hazara folk i Ghaguri. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taliban og myndighederne i Afghanistan, fordi han har deltaget i krigen i Syrien. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren oplyst, at hans far gav våben og ammunition til hazara folk i Ghaguri, så de kunne forsvare sig mod Taliban. Ansøgeren og hans familie udrejste til Pakistan, da ansøgeren var syv år gammel. Ansøgerens bopæl havde forinden udrejsen til Pakistan været angrebet af Taliban. Ansøgeren opholdt sig derefter ti år i Pakistan og fire år i Iran. I Iran blev ansøgeren af de iranske myndigheder sendt til Syrien for at deltage i krigen. Ansøgeren opholdt sig i Syrien i om-kring treenhalv måneder, hvor han arbejde som chauffør, vagt og deltog i krigen. Efter treenhalv måneder i Syrien blev ansøgeren sendt tilbage til Iran. Både i Syrien og Iran fik ansøgeren adskillige telefonopkald, hvor han blev truet af ukendte personer. I Iran opholdt ansøgeren sig i byen Varamin i en måned, hvorefter han påbegyndte sin rejse til Danmark. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i Iran har været rekrutteret til at deltage i krigen i Syrien. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om deltagelse i et slag til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren på væsentlige punker har forklaret divergerende herom. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren er blevet transporteret tilbage til Iran, hvor han forlod tjenesten. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren personligt er blevet truet af [M]. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøge-ren har forklaret divergerende herom, og at det forekommer mindre sandsynligt, at [M] skulle have truet ansøgeren personligt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb fra myndighederne eller Taliban, som følge af sin deltagelse i krigen i Syrien. Nævnet bemærker herved, at det ikke er sand-synliggjort, at [M] har vilje til at forfølge ansøgeren i Afghanistan. Flygtningenævnet finder endvi-dere ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at Taliban vil forfølge ham, som følge af ansøgerens fars forhold. Nævnet bemærker herved, at disse forhold ligger langt tilbage i tid. Ansøgeren opfyldet således ikke betingelserne i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlæn-dingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/131/tbp
