Nævnet meddelte i maj 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte ”Ansøgeren er etnisk hazara fra Malayer, Iran. Ansøgeren har under sagens behandling oplyst, at hun under sit ophold i Schweiz er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de personer, som har chikaneret hende. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet forklaret, at hun arbejdede for et kulturcenter ved navn [A]. Ansøgerens arbejdsopgaver bestod i at opføre teater, spille skuespil og redigere film. Kulturcenteret afholdt også workshops for børn og voksne. På et tidspunkt var der tre kristne personer fra USA, som holdt en ti-dages workshop. De lokale blev fornærmede over workshoppen, da de mente, at det var en synd, at kvinder var danserinder. Ansøgeren og de andre deltagende i workshoppen begyndte derfor at modtage trusler, ligesom folk råbte efter ansøgeren på gaden. Ansøgeren er desuden blevet overhældt med et glas vand. Da ansøgeren blev overhældt med vandet, råbte personen, der gjorde det, at det ”næste gang ville være noget andet” han hældte over hende. Ansøgeren har også modtaget telefonopkald, hvor der blev spurgt, om hun havde et dødsønske, siden hun ikke var stoppet i kulturcenteret. To af workshoppens deltagere, [B] og [C], blev stukket ned på grund af deres arbejde i centeret. Efter knivstikkerierne valgte ansøgeren at stoppe i kulturcenteret. Ansøgeren blev dog ved med at blive chikaneret. Ansøgerens far er også blevet overfaldet to gange af ukendte personer. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter det islamiske samfund, da hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at hun var shiamuslim før sin konversion. Ansøgeren konverterede under sit ophold i Schweiz. Ansøgeren konverterede, da der i Schweiz kom der nogle personer fra USA i forbindelse med en workshop. De fortalte om kristendommen. Ansøgeren begyndte derfor at læse om religion og at sammenligne kristendommen med islam. Ansøgeren blev døbt i Schweiz. Efter ansøgerens ankomst til Danmark, er hun blevet tilknyttet en kirke. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. I relation til det oprindelige asylmotiv betragter nævnet dette som en privatretlig konflikt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at dette vil kunne give hende problemer ved en tilbagevenden til Afghanistan, idet det alene beror på ansøgerens formodning, at disse hændelser entydigt kan sættes i forbindelse med hendes aktiviteter hos [A]. For så vidt angår konversion, bemærker Flygtningenævnet, at det kan lægges til grund, at ansøgeren fattede interesse for kristendommen og blev døbt i Schweiz, før hun ankom til Danmark. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at ansøgeren har deltaget aktivt i kristne sammenhænge efter sin ankomst i Danmark, og at hun under nævnsmødet, har udvist stort kendskab til centrale dele af kristendommen, samt at hun under nævnsmødet på en overbevisende måde har sandsynliggjort, at hun reelt er konverteret til kristendommen, og at hun i givet fald i Afghanistan vil fortsætte med at leve et aktivt kristent liv. Nævnet finder herefter, at der er en reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse på grund af sin tro. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/130/JHB.
