Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en afghansk statsbor-ger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Saidabad, Helmand-provinsen, Af-ghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisati-oner eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilba-gevenden til Afghanistan frygter Taliban og familien til et afdødt medlem af Taliban. Til støtte for asylmotivet, har ansøgeren oplyst, at Taliban gav ansøgerens farbror skylden for, at et medlem af Taliban blev dræbt under et angreb på ansøgerens bopæl omkring seks år før ansøgeren udrejse af Afghanistan, d.v.s i 2009. Ansøgerens farbror var tilbageholdt af Taliban i omkring 45 dage. Heref-ter lykkedes det ansøgerens farbror at flygte fra Taliban, hvor han opholdt sig på sin bopæl i om-kring et år. Herefter blev ansøgerens farbror kidnappet af røvere på vej til Nimrouz. Røverne for-søgte at afpresse familien for penge, som de ikke kunne betale. Fire dage efter ringede røverne og oplyste, at de havde slået ansøgerens farbror ihjel. Ansøgeren har ikke set sin farbror siden. Endvi-dere har ansøgeren i 2010/2011 deltaget i en film om forholdene i landsbyen. Som følge heraf har alle beskyldt ansøgeren for at være spion. Filmen fik præmiere i 2013 og der har siden ligget en trailer af filmen på Youtube. Filmen blev sendt over BBC- World i 2016. Ansøgeren frygter også af denne grund Taliban. Ansøgeren var i 2013 – første halvår 2014 under militærtjeneste i grænsepoli-tiet. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hans far var ansat ved politiet i hjemområdet. Omkring to måneder inden ansøgeren udrejste af Afghanistan, opstod der kamphandlinger mellem lokalpolitiet og Taliban. Ansøgerens far var leder af en kontrolpost og havde ni mand under sig i lokalpolitiet. Under kamphandlingerne blev tre mænd dræbt, og to mænd forsvandt, heriblandt ansøgerens far. Ansøgeren har ikke hørt fra eller set sin far siden. Omkring tre til fire dage inden ansøgeren udrejste af Afghanistan, fortalte landsbylederen [QA] ansøgeren, ansøgerens mor og ansøgerens fætters mor, at Taliban vil slå ansøgeren og hans fætter, [S], ihjel. Herefter besluttede ansøgeren og hans fætter at flygte fra Afghanistan. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i Danmark har fået kend-skab til, at hans fætter, [A], er blevet slået ihjel af Taliban, da han vendte tilbage til landsbyen for at hente nogle ting. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har noget udestående med Taliban som følge af, at [MY] i 2009 blev beskyldt for at have dræbt et taliban-medlem. Næv-net lægger herved, uanset de fremlagte erklæringer, navnlig vægt på, at [MY] efter forklaringen opholdt sig på bopælen i et år, uden at Taliban truede eller opsøgte ham. Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet efter de foreliggende oplysninger, herunder baggrundsoplysninger om for-holdene i Helmand-provinsen, ikke kan lægge til grund, at myndighederne har haft en sådan fast kontrol med Saidabad, at Taliban ikke har haft mulighed for at true eller opsøge familien, hvis de havde ønsket at gøre dette. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har no-get udstående med Taliban som følge af, at han i 2010/2011 har deltaget i optagelsen af en doku-mentarfilm om forholdene i landsbyen. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren ikke har modtaget trusler eller været udsat for overgreb fra Talibans side i denne anledning i de fem år, der gik inden udrejsen. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at ”alle” kaldte ham spion, men at det i erklæringen fra [QA] fremgår, at Taliban beskyldte ham for at være spion. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har noget udstående med Taliban som følge af, at han har været i grænsepolitiet. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren stoppede sit arbejde for grænsepolitiet, som følge af at Taliban generelt havde truet per-soner i grænsepolitiet, og at ansøgeren ikke er blevet truet eller opsøgt som følge heraf i de omkring halvandet år, der gik inden udrejsen. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansø-geren risikerer forfølgelse fra Taliban som følge af, at hans far har været i lokalpolitiet. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren ikke inden udrejsen har været opsøgt eller truet af Taliban af denne grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund at [QA] har advaret ansøgeren og hans fætter, [S], om, at Taliban efterstræber dem. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at an-søgeren og [S] har forklaret divergerende om tidspunktet for advarslen, og at det forekommer min-dre sandsynligt, at [QA] først seks år efter opsøgte ansøgerens bopæl, og at det ligeledes forekom-mer mindre sandsynligt, at [QA] opsøgte bopælen for at tale med ansøgerens mor og [S´s] mor her-om, selvom ansøgeren må anses som det ældste mandlige familiemedlem. Nævnet anser det endvi-dere for mindre sandsynligt, at en eventuel sådan trussel skulle være rettet mod [S], der er den næstældste søn af [MY], i stedet for [A], der var ældste søn. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren, selvom han har forklaret om forhold, som isoleret set må vurderes som risikofaktorer, ikke er i reel risiko for overgreb fra Taliban som følge heraf. Nævnet lægger herved som anført ovenfor afgørende vægt på, at ansøgeren faktisk aldrig har været udsat for trusler eller overgreb fra Taliban på trods af, at han har opholdt sig på bopælen i en årrække, og at nævnet må lægge til grund, at Taliban havde mulighed for at ”nå ham”, hvis de havde ønsket dette. Flygt-ningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren forhold er ændret sådan, at ansøgeren risikere for-følgelse eller overgreb af Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stad-fæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/(130)/TBP
