Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en afghansk statsbor-ger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Saidabad, Helmand-provinsen, Af-ghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisati-oner eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til [S´s] forhold, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan af samme grunde frygter at blive dræbt af Taliban. Flygt-ningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har noget udestående med Taliban som følge af, at [MY] i 2009 blev beskyldt for at have dræbt et taliban-medlem. Nævnet lægger herved, uanset de fremlagte erklæringer, navnlig vægt på, at [MY] efter forklaringen opholdt sig på bopælen i et år, uden at Taliban truede eller opsøgte ham. Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet efter de foreliggende oplysninger, herunder baggrundsoplysninger om forholdene i Helmand-provinsen, ikke kan lægge til grund, at myndighederne har haft en sådan fast kontrol med Saidabad, at Taliban ikke har haft mulighed for at true eller opsøge familien, hvis de havde ønsket at gøre dette. Flygt-ningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse fra Taliban som følge af, at [S´s] far har været i lokalpolitiet. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren ikke inden udrejsen har været opsøgt eller truet af Taliban af denne grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund at [QA] har advaret ansøgeren og hans fætter, [S], om, at Taliban efterstræber dem. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren og [S] har forklaret divergerende om tidspunktet for advarslen, og at det forekommer mindre sandsynligt, at [QA] først seks år efter op-søgte ansøgerens bopæl, og at det ligeledes forekommer mindre sandsynligt, at [QA] opsøgte bopæ-len for at tale med ansøgerens mor og [S´s] mor herom, selvom [S] må anses som det ældste mand-lige familiemedlem. Nævnet anser det endvidere for mindre sandsynligt, at en eventuel sådan trussel skulle være rettet mod ansøgeren, der er den næstældste søn af [MY], i stedet for [A], der var ældste søn. Flygtningenævnet finder ikke, at der kan antages at være nogen afledet risiko for ansø-geren som følge af, at [S] har deltaget i optagelsen af en film, eller at han har været i grænsepolitiet. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren, selvom han har forklaret om forhold, som isoleret set må vurderes som risikofaktorer, ikke er i reel risiko for overgreb fra Taliban som følge heraf. Nævnet lægger herved som anført ovenfor afgørende vægt på, at ansøge-ren faktisk aldrig har været udsat for trusler eller overgreb fra Taliban på trods af, at han har opholdt sig på bopælen i en årrække, og at nævnet må lægge til grund, at Taliban havde mulighed for at ”nå ham”, hvis de havde ønsket dette. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren forhold er ændret sådan, at ansøgeren risikere forfølgelse eller overgreb af Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne i udlændin-gelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2018/ 129/TBP
