Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashto og sunni-muslim fra landsbyen […],[…] distriktet, Nangahar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller or-ganisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Daesh, idet han er blevet beskyldt for at have slået fire per-soner fra Daesh ihjel. Ansøgeren frygter endvidere myndighederne, idet han er blevet beskyldt for at stå bag sprængningen af en kommandants bil. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i omkring fire år gjorde tjeneste i det afghanske militær på en militærbase i Kabul. Ansøgeren meldte sig frivilligt som 18-årig og blev efter tre år forfremmet til sergent. På et tidspunkt ringede ansøge-rens far til ansøgeren, mens ansøgeren sad sammen med en kommandant og en person fra efterret-ningstjenesten på kommandantens kontor. Ansøgerens far oplyste, at Daesh havde angrebet ansøge-rens landsby, og at fire personer fra Daesh i den forbindelse havde henvendt sig til ansøgerens fami-lie, hvor de havde spurgt efter ansøgeren. Personerne fra Daesh oplyste, at de havde en liste over personer, som arbejdede i militæret, og fortalte ved samme lejlighed ansøgerens far, at ansøgeren havde tre dage til enten at henvende sig til Daesh eller indvillige i at hjælpe dem med at komme ind på militærbasen. Kommandanten og personen fra efterretningstjenesten overhørte samtalen, og per-sonen fra efterretningstjenesten beskyldte efterfølgende ansøgeren for at have forbindelser til Daesh, hvilket kommandanten afviste med henvisning til, at ansøgeren var en god soldat. Tre dage senere fik ansøgeren et opkald fra sin mor, der oplyste, at fire personer fra Daesh havde dræbt ansø-gerens far og bror. Ansøgeren kontaktede efterfølgende kommandanten for at bede om fri til at kun-ne deltage i farens og brorens begravelse, hvilket kommandanten afviste med henvisning til, at an-søgeren havde en opgave den følgende dag i Kandahar. Kommandanten oplyste endvidere, at ansø-geren ville blive betragtet som værende i ledtog med Daesh, såfremt han forlod militæret for at del-tage i begravelserne. På trods heraf rejste ansøgeren til sin landsby for at deltage i begravelsescere-monierne. Efter ceremonierne gik ansøgeren og de øvrige deltagere til ansøgerens families bopæl. På et tidspunkt kunne man høre skud. Ansøgeren så ikke, hvem der affyrede skuddene, men lands-bybeboerne fortalte, at det var ansøgerens fars og brors drabsmænd, der angreb. Ansøgeren løb her-efter hjem til sin søster, hvor ansøgerens svoger fortalte, at de fire personer fra Daesh, der havde slået ansøgerens far og bror ihjel, selv var blevet skudt, og at der gik rygter om, at ansøgeren stod bag drabene. Ansøgeren ønskede derefter at vende tilbage til militæret for at søge beskyttelse mod Daesh, men blev ringet op af ven fra militæret, der oplyste, at kommandantens bil var blevet sprængt i luften, og at flere personer var blevet såret, herunder kommandanten. Vennen oplyste endvidere, at kommandanten mistænkte ansøgeren for at stå bag attentatet, hvorfor ansøgeren ikke kunne vende tilbage til militæret. Få dage efter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenæv-net kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet væsentlige dele af ansøge-rens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flertallet af Flygt-ningenævnet finder, at ansøgerens forklaring omkring hans arbejde i militæret forekommer konstru-eret og usammenhængende. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forkla-ring om hans tid i militæret ikke hænger sammen tidsmæssigt. Ansøgeren har forklaret, at han var 18 år, da han startede i militæret, det vil sige i år 2008, og at han var i militæret i 4 år. Ansøgeren har samtidig forklaret, at han fik kørekort i militæret i 2014, og at han var i militæret frem til kort tid før hans udrejste i 2015, efter at hans far og bror blev dræbt på grund af ansøgerens arbejde i militæret. Flertallet af Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han efter træningstiden i militæret blandt andet arbejdede som chauffør i militæret, hvor han kørte militærambulancer, ikke forekommer troværdig, henset til at han først fik kørekort i militæret i 2014, jf. det fremlagte kørekort. Flertallet af Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han ikke fik kørekort på et tidligere tidspunkt end i 2014, fordi han havde svært ved at lære at køre, og at han kørte militærambulancer, selvom han ikke havde kørekort, da er der her var automatgear, ikke forekommer troværdig. Flertallet af Flygtningenævnet finder videre, at ansøgerens forklaring om, at han efter 3 år som menig soldat blev forfremmet til sergent, ikke forekommer sandsynlig henset til, at han var analfabet, og ikke kunne læse, skrive, læse kort mv. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han har arbejdet for militæret måtte lægges til grund, finder det samlede Flygtningenævn imidlertid, at ansøgerens forklaring om hans konflikt med ISIL og kommandanten fra militæret fremstår usandsynlig, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren skulle have talt i telefon med sin far, der angiveligt ringede til ansøgeren om ISIL’s henvendelse til faren, i overværelse af kommandanten, der var ansøgerens overordnede, og en mand fra efterret-ningstjenesten. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at man-den fra efterretningstjenesten, efter at have overhørt ansøgerens telefonsamtale med sin far, skulle have fortalt ansøgeren, at ansøgeren var i ledtog med ISIL, og at kommandanten havde afvist dette, medens ansøgeren var til stede, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår ISIL henvendte sig på ansø-gerens families bopæl. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ISIL opsøgte hans far og spurgte efter ansøgeren en søndag morgen, og at ansøgerens far straks ringede til ansø-geren og fortalte, hvad der var sket. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at ISIL opsøgte hans far og spurgte efter ansøgeren sent på eftermiddagen, hvorefter faren ringede til ansøge-ren. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om attentatet på kom-mandantens bil og beskyldningen om, at ansøgeren stod bag, fremstår usandsynlig, utroværdig og konstrueret til lejligheden henset til, at ansøgeren dagen før at det angivelige attentat fandt sted, var taget hjem fra sit arbejde i militæret til farens og brorens begravelse, at ansøgeren havde et tæt for-hold til kommandanten, jf. asylsamtalen, og at kommandanten var på vej mod Kandahar, da det angivelige attentat fandt sted. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren var til stede ved den angivelige begravelse af sin far og bror, der ifølge ansøgeren var dræbt af ISIL på grund af ansøgerens arbejde i militæret, henset til den store fare, der kunne være forbundet hermed for ansøgeren, da ISIL ifølge ansøgeren var ude efter ham. Flygtnin-genævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren på vej til begravelsen havde afleveret sine militærpapirer til en ven, der skulle opbevare hans militærpapirer, henset til at det først var efter begravelsen, at ansøgeren fik oplysning om attentatforsøget mod kommandanten og om, at han selv var mistænkt som gerningsmand i den forbindelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer påfaldende, at kommandanten, som ansøgeren havde et tæt forhold til, skulle havde nægtet ansøgeren at tage til ansøgerens fars og brors begravelse. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at de fire personer fra ISIL, som ifølge ansøgeren havde dræbt ansøgerens far og bror, blev dræbt ved begravelsesceremonien, og at ansøgeren bliver be-skyldt for at stå bag, fremstår usandsynlig, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtninge-nævnet har herunder lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at det var specifikt de 4 personer fra ISIL, som angiveligt havde dræbt ansøgers far og bror, der blev dræbt ved angrebet under begravelsesceremonien. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/128/HHU
