Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghani-stan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og har oplyst at være kristen fra [A], [B], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban, der har forsøgt at rekruttere ham til et attentat imod hans chef, guvernøren for [B]-provinsen, [C]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i perioden fra den [sommeren] 2013 til et par dage før hans udrejse af Afghanistan arbejdede som chauffør og vagt for [C]. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren bortført af maskerede og for ham ukendte personer, der kørte ham til en stor gård, hvor han var tilbageholdt indtil kl. 21 den følgende dag. De ville have ansøgeren til at indvil-lige i at hjælpe dem med at slå hans chef, [C], ihjel ved at montere sprængstof i hans bil, som skulle springe, mens han var i bilen. Ansøgeren nægtede af flere omgange at samarbejde, selvom han blev udsat for fysiske overgreb, ligesom de truede ham med at slå hans familie ihjel. Da mændene til sidst kørte ansøgeren ud på et øde sted, hvor de efter at have sat ham i et hul, tog ladegreb på deres våben, accepterede ansøgeren i sidste øjeblik, at samarbejde med dem. Ansøgeren blev herefter kørt til sit hjemområde og fik udleveret en telefon, så mændene kunne komme i kontakt med ham. Om-kring kl. 15 den følgende dag, [i efteråret] 2015, ringede mændene til ansøgeren, mens han var på arbejde og fortalte ham, at de intet nyt havde, men at han skulle holde sig klar, samt at de ville kon-takte ham igen senere på ugen. Nogenlunde samtidig hermed opdagede ansøgeren, at nogle for ham ukendte personer med langt skæg, som også opholdt sig i guvernørens bolig, og som han ikke havde set tidligere, tilsyneladende holdt øje med ham. Ansøgeren henvendte sig til sin chef [D] og bad om lov til at få fri, hvilket chefen accepterede, om end modvilligt. Straks herefter tog ansøgeren til Ka-bul, hvor han opholdt sig i to nætter hos en bekendt ved navn [E] og dennes farbrors søn. Undervejs til Kabul kontaktede ansøgeren sin svoger og bad denne om at få sin familie bragt i sikkerhed. I Kabul overnattede ansøgeren hos [E], og mens de begge den følgende dag var ude sammen, blev [E] kontaktet af sin ægtefælle, som fortalte at nogle for hende ukendte personer havde henvendt sig på [E]’s bopæl, hvor de havde spurgt efter ansøgeren. [Senere i efteråret] 2015 tog ansøgeren som følge her fra Kabul til Herat, hvorfra han tre til fire dage herefter udrejste illegalt af Afghanistan til Iran. Ansøgeren har forklaret, at han ikke med sikkerhed ved hvilken gruppe det er, som er efter ham, men at han har en formodning om, at det kan være Taleban, idet gruppen er meget stærk i [B]-provisen, og idet han ikke kender til andre grupper, som er aktive i samme provins. Ansøgeren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghan-ske myndigheder og dele af den afghanske befolkning, idet han efter sin ankomst til Danmark er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er opvokset som muslim, og at han som barn har praktiseret islam som følge af det afghanske samfunds og sine forældres krav, men at han siden 2011, hvor han var omkring 24 år, ikke har praktiseret islam, fordi han ikke troede på religionen, men at han fortsat troede på, at der fandtes en gud. Ansøgeren blev introduceret til kristendommen igennem familien [F] som han mødte tilfældigt efter sin ankomst til Danmark, og som han siden hen flyttede ind hos i [primo] 2017. Opholdet hos familien [F], som er troende kristne, påvirkede ansøgeren, og han blev interesseret i kristendommen. Nogle uger efter, at han var flyttet ind hos familien, kom ansøgeren på en for ham ukendt dato i [primo] 2017 for første gang i [kirken G], som hans værtsfamilie var tilknyttet. Ansøgeren begyndte at gå fast til gudstjene-ste hver lørdag, ligesom han deltog i kirkens undervisning. Ansøgeren fik foræret en bibel på dari, og han undersøgte grundigt kristendommen, der gradvist blev en del af hans liv. Henover sommeren 2017 begyndte ansøgeren at føle sig som kristen og begyndte også at bede til den kristne gud. I [ef-teråret] 2017 påbegyndte ansøgeren et toårigt kursusforløb på [en navngiven højskole], der sorterer under [en navngiven kristen menighed]. Ansøgeren bor på højskolen, hvor han dagligt modtager kristendomsundervisning seks timer dagligt, og herudover forbereder han sig i omkring to timer. Som et led i undervisningen på højskolen er ansøgeren tilknyttet en bedegruppe bestående af i alt otte personer, som er sammen i to timer hver tirsdag og torsdag eftermiddag, hvor de beder sammen og diskuterer og udveksler erfaringer fra blandt andet Biblen. Sent i 2017 følte ansøgeren, at han var klar til at blive døbt, idet han havde fået en god viden om kristendommen og endvidere havde mod-taget dåbsforberedende undervisning af præsten i [kirken G], hvor han blev døbt [primo] 2018. An-søgeren har efter at have lavet et kristent opslag på sin Facebook-profil oplevet, at hans søster, der bor i USA har afbrudt kontakten til ham. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sin interesse for kristendommen til grund. Der er herved blandt andet henset til, at ansøgeren allerede i sin oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke er praktiserende muslim, oplysningerne om hans dåb efter forudgående undervisning gennem cirka et år, oplysningerne om hans ophold på bibelhøjskole siden [efteråret] 2017 og hans forklaring for nævnet. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerens konvertering til kristendommen er reel, ligesom det efter hans forklaring findes at kunne lægges til grund, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan åbent vil leve som kristen. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. afgh/2018/117/MAD.
