Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status)] til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er født og opvokset i Mashad i Iran, men er afghansk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til sit hjemland, Afghanistan, fordi ansøgeren er født og opvokset i Iran og ikke længere har netværk i sit hjemland. Endvidere frygter ansøgeren den generelle uro i Afghanistan, som blandt andet skyldes Talibans fortsatte tilstedeværelse. Tillige har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan bo i Afghanistan, fordi ansøgeren som enlig fraskilt kvinde ikke vil blive accepteret i Afghanistan. Endelig frygter ansøgeren, at hun ikke kan fortsætte sin interesse for kristendommen, hvis hun tager ophold i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun for omkring 22-23 år siden opholdt sig i 1 og 8 måneder i Herat, hvor ansøgeren havde en faster, som nu ikke længere er levende. Ansøgeren ved ikke om hun har slægtninge i Afghanistan. Hun er født og opvokset i Iran, og ansøgeren har ikke haft kontakt med nogen i Afghanistan. Ansøgeren indgik ægteskab med sin tidligere ægtefælle i Iran i 2003. Ansøgeren opdagede, at ægtefællen var opiummisbruger. Ansøgerens far er også opiummisbruger og begyndte med misbruget, inden ansøgeren blev gift. Herefter eskalerede det hele, da ansøgerens far fik konstateret prostatakræft. Ansøgerens tidligere ægtefælle var jaloux og var afhængig af ansøgeren. Ægtefællen modsatte sig, at ansøgeren gik ud og mødte andre. Ansøgerens tidligere ægtefælle har 5-6 gange været voldelig over for ansøgeren, hvor hun fik lussinger, blev hevet i håret og forsøgt kvalt, mens hun sov. Ansøgerens tidligere ægtefælle var senest voldelig over for ansøgeren for omkring 2 år siden. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har demonstreret interesse og viden for kristendommen, har modtaget undervisning heri også forud for afslaget fra Udlændingestyrelsen, er blevet døbt og herefter har fortsat sine kristne aktiviteter. Ansøgeren har endvidere givet udtryk for, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan agter at fortsætte sine hidtidige kristne aktiviteter. Herefter findes ansøgeren at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold at ansøgeren er idømt 10 dages fængsel og udvist med indrejseforbud i seks år for overtrædelse af straffelovens § 174 findes ikke at tale særligt imod meddelelse af opholdstilladelse.” afgh/2018/114/FAM
