Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (K-status)] til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og har oplyst at være kristen af trosretning. Ansøgeren er født og opvokset i Mashad i Iran, men er afghansk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at opholde sig i Afghanistan som kristen. Ansøgeren frygter endvidere at opholde sig i Afghanistan uden netværk. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at opholde sig der som kristen. Tillige frygter ansøgeren, at blive udsat for vold eller slået ihjel af sin far og bror, idet ansøgeren har nægtet at indgå i tvangsægteskab. Yderligere frygter ansøgeren at blive tvangsgiftet i Iran. Endeligt frygter ansøgeren de generelle forhold for afghanere i Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun er født i Iran og har opholdt sig i landet indtil hun udrejste af Iran. Ansøgeren opholdte sig dog i Afghanistan i 1 år og 7-8 måneder for 22 eller 23 år siden, fordi ansøgeren blev deporteret til Afghanistan. [I starten af] 2016 besluttede ansøgerens far, at bortgifte ansøgeren til en person ved navn Jamshid. Ansøgeren ønskede ikke at blive gift med denne person. Ansøgeren fortalte dette til sin far og bror [i starten af] 2016. Som konsekvens af, at ansøgeren fortalte sin far og bror om, at hun ikke ville gifte sig med Jamshid, blev hun slået af sin bror. [I starten af] 2016 tog ansøgeren ophold hos sin moster i Tehran. Ansøgerens far og bror forsøgte at overtale ansøgerens moster til at sende ansøgeren tilbage til faren og broren. Ansøgerens moster sendte ikke ansøgeren tilbage til faren og broren. Ansøgeren opholdte sig hos sin moster i omkring en uge. I løbet af denne uge blev ansøgeren kontaktet af sin søster, [A], som fortalte ansøgeren, at ansøgerens anden søster, [B], havde planer om at rejse ud af landet. Ansøgeren kender ikke til [B’s] motivation for at rejse ud af Iran. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran [i starten] 2016. Ansøgeren rejste sammen med sine søstre [B] og [A], samt [B’s] familie. Fra Grækenland rejste ansøgeren sammen med [A] til Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har demonstreret interesse for og viden om kristendommen, har modtaget undervisning heri også forud for afslaget fra Udlændingestyrelsen, er blevet døbt og herefter har fortsat sine kristne aktiviteter. Ansøgeren har endvidere givet udtryk for, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan agter at fortsætte sine hidtidige kristne aktiviteter. Herefter findes ansøgeren at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold at ansøgeren er idømt 10 dages fængsel og udvist med indrejseforbud i seks år for overtrædelse af straffelovens § 174 findes ikke at tale særligt imod meddelelse af opholdstilladelse.” afgh/2018/113/FAM
