Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og har oplyst at være konverteret til kristendommen fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taleban, fordi de har dræbt ansøgerens storebror, [R], og far. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter [M], fordi han har angivet [R] til Taleban, idet [R] nægtede at bistå [M] med tolkeopgaver. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter at blive tvunget til at fungere som selvmordsbomber af ISIL, idet de hverken bryder sig om hazaraer eller shia muslimer. Ansøgeren har endeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter afghanere i almindelighed, fordi han er konverteret til kristendommen. [R] blev dræbt af Taleban [i et distrikt], da han var på vej fra Kabul til ansøgerens families bopæl i en taxa. I denne forbindelse blev [R]s ejendele ransaget af Taleban, der fandt et videoklip, hvor ansøgeren og [R] øvede sig i engelsk. Ansøgerens fra tog med nogle ældre fra basaren til [et distrikt] for at hente [R]s lig, men i denne forbindelse blev også faren tilbageholdt og efterfølgende slået ihjel af Taleban, fordi Taleban beskyldte ansøgerens familie for at være vantro og for at samarbejde med den afghanske regering. Ansøgeren flygtede herefter sammen med sin mor og lillebror fra Afghanistan, fordi Taleban havde truet med at slå alle [R]s familiemedlemmer ihjel. Ved den iranske grænse begyndte nogen at skyde, og ansøgeren valgte derfor at løbe væk. I denne forbindelse blev ansøgeren væk fra sin mor og lillebror. Ansøgeren ventede efterfølgende forgæves i et par dage i [en iransk by], hvorefter han fortsatte rejsen alene mod Europa. Efter ankomsten til Danmark begyndte ansøgeren at interessere sig for kristendommen. Ansøgeren betragter sig selv som kristen og blev døbt [i foråret 2017]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring vedrørende asylmotivet i Afghanistan til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter, herunder hvordan ansøgeren og hans mor fik oplysninger om [R]s død, om [R] var den eneste, der blev tilbageholdt og dræbt og hvor lang tid forud for udrejsen, [R] blev dræbt. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om [M] og har under mødet oplyst, at [R] deltog i en aktion sammen med NATO styrker, der foretog anholdelse af [M]. Endeligt finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at han i forbindelse med flugten over grænsen til Iran løber alene i halvanden time igennem et øde ørken terræn for til sidst at møde agentens kontaktperson. På baggrund af ovennævnte usandsynligheder, divergenser og udbygninger, tilsidesætter nævnet hans forklaring, om hans asylmotiv i Afghanistan. Ansøgeren har under mødet for nævnet demonstreret en stor faktuel viden om kristendommen. Han har endvidere kunnet redegøre for hans skifte til kristendommen. Når han tillige har dokumenteret at have deltaget i kristne aktiviteter over en vis periode, finder Nævnet at ansøgerens konversion forekommer reel. Da han har forklaret, at han også efter eventuel tilbagevenden til Afghanistan vil fortsætte med at udbrede sin tro, er betingelserne efter Udlændingelovens § 7, stk. 1 opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/112/MME
