Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shia muslim fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de ukendte personer, som har slået ansøgerens far ihjel, fordi ansøgeren ikke ville arbejde for dem. Ansøgeren har videre henvist til, at hans far i 2015 blev bortført af ukendte gerningsmænd, da han var på vej mod Khost for at handle varer. Gerningsmændene krævede et for ansøgeren ukendt pengebeløb for at frigive ansøgerens far. Ansøgerens mor og farbror tilvejebragte pengene ved blandt andet at sælge farens butik. Det tog dem omkring 6 uger at tilvejebringe pengene. Farbroren afleverede pengene på en bestemt adresse og fandt efterfølgende farens lig på en anden adresse. Umiddelbart herefter døde moren på grund af helbredsmæssige problemer, da hun var på vej mod Pakistan for at modtage behandling. Ansøgeren flyttede herefter ind hos sin farbror. En uge efter morens død modtog ansøgeren et opkald fra en ukendt mand, der ville have ansøgeren til at tage hen til et bestemt sted. Dette nægtede ansøgeren. Han fortalte sin farbror om opkaldet, hvorefter han blev flyttet hen til sin søster. Den ukendte mand ringede også til farbrorens og krævede, at ansøgeren begyndte at arbejde for dem. Farbroren og søsteren arrangerede derefter ansøgerens udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren, på trods af hans alder, har meget ringe kendskab til omstændighederne omkring kidnapningen af hans far. Han har således ikke fået oplyst løssummens størrelse, hvor den skulle afleveres, hvor faren befandt sig eller til hvem og for hvilken sum forretningen blev solgt. Det findes utroværdigt, at ansøgeren, da han som den første modtog et opkald fra kidnapperne, ikke fik nogen oplysninger og ikke stillede spørgsmål men blot afsluttede samtalen. Ansøgeren har forklaret, at han så farens lig men har ikke kunnet vurdere, om faren var død kort forinden liget blev hentet eller havde været død i en længere periode. Det forekommer ulogisk, at kidnapperne skulle have holdt liv i faren i op i mod fire uger for derefter at slå ham ihjel, kort før løsesummen blev udbetalt. Ansøgeren ses ikke at have godtgjort at have haft en konflikt med Taleban eller en anden gruppe. Det forekommer utroværdigt, at en ukendt gruppe skulle bruge så mange ressourcer på at få fat i ansøgeren, når han er hazara, når gruppen måske lige havde dræbt hans far, og når de konstaterede at han var flygtet til Ghazni, sammenholdt med at ansøgeren ikke har været profileret på nogen måde, herunder ikke har haft særlige evner eller en særlig position, de kunne udnytte. Det findes endvidere påfaldende, at gruppen omkring et år efter ville true ansøgeres søster og farbror for at få fat i den uprofilerede ansøger. Ansøgeren har forklaret divergerende om hvorvidt han gav sin mor telefonen i forbindelse med kidnappernes første opkald, og han har forklaret udbyggende om hvorvidt den ukendte gruppe truede ham på livet. Efter en samlet vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som usandsynlig, divergerende og udbyggende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/111/MME
