Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i november 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Mujahedin/Taliban. Ansøgeren frygter, at Mujahedin/Taliban vil tvinge ham til at udføre selvmordsangreb på musikinstituttet i Kabul. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at musikinstituttet hvor han arbejdede modtog to trusselbreve i begyndelsen af 2015. Det var lederen af musikinstituttet, [A], som modtog trusselbrevene. Omkring midt på året i 2015 var ansøgeren med i et teaterstykke på den franske skole, Lycee Isteqlal, i Kabul. Ansøgeren spillede musik til teaterstykket, som handlede om selvmordsangreb. Omkring klokken 20 gik teaterstykket i gang. Ansøgeren var på scenen sammen med sin musikgruppe. Der gik omkring 40-50 sekunder efter starten, hvorefter der lød et brag fra enden af salen. Der skete ikke noget med ansøgeren eller hans musikgruppe. Taliban tog skylden for angrebet. Selvmordsangrebet slog to personer ihjel, og flere blev såret. Fem til seks måneder efter selvmordsangrebet på den franske skole, blev ansøgeren kidnappet. Ansøgeren blev kidnappet den 24. september 2015, da ansøgeren var på vej fra Kabul til Gul Bagh området, hvor ansøgerens familie boede. Ansøgeren kørte i Masjid Naw området, da han blev overhalet af en bil. Ansøgeren kunne se, at bilen stoppede længere nede af vejen, og der stod en mand og en kvinde som markerede, at han skulle holde til side. Ansøgeren stoppede for at høre, hvad der var sket. Manden og kvinden kom hen til bilvinduet, som var rullet ned. Herefter kunne han se, at kvinden var en mand. Ansøgeren blev under trussel med pistol tvunget ind i deres bil. Ansøgeren blev bagbundet, og fik en pose over hovedet. De kørte omkring 30 minutter, indtil de ankom til et hus. Ansøgeren blev ført ned i en kælder, og fik fjernet posen fra hovedet. Der var fire mænd i rummet, og mændene slog ansøgeren overalt på kroppen i tre til fire minutter. Mændene fortalte ansøgeren, at han arbejdede for musikbranchen, og at han var vantro. Ansøgeren fik besked på, at han skulle udføre en opgave for mændene. Ansøgeren fik to muligheder. Den ene mulighed var, at han skulle køre sin bil med sprængstoffer ind i musikskolen og efterfølgende stikke af. Den anden mulighed var, at han personligt skulle tage sprængstoffet og placere sprængstoffet på skolen. Ansøgeren accepterede at køre sin bil ind på skolen med sprængstof. Han fortalte mændene, at det var weekend, og at han skulle bruge sin bil. Mændene fortalte ham, at det var i orden, men at han skulle udføre missionen om lørdagen. Ansøgeren fik et glas te af mændene, og mændene fortalte ham, at han ikke skulle henvende sig til politiet. Mændene viste ansøgeren en politiuniform og fortalte, at de selv var fra politiet. Efter omkring 30 minutter fik ansøgeren bundet hænderne og fik en pose over hovedet. Ansøgeren blev kørt tilbage i nærheden af, hvor hans bil var blevet efterladt. Tre af bilruderne var blevet knust. Ansøgerens mobiltelefon og hans pung var blevet stjålet. Ansøgeren kørte til politikontrolposten. Han fortalte politiet, at han var blevet kidnappet. Herefter kørte han hjem til sine forældre. Ansøgeren fortalte familien, at han ville tage til Herat på grund af en koncert. Ansøgeren fortalte kun sin tvillingebror, at han havde planer om at rejse ud af landet. Ansøgeren overnattede hos sine forældre, og tog herefter til Herat. Ansøgeren kendte en agent i Herat, og agenten skaffede ham et visum til Iran. Visummet var gyldigt i en måned. Ansøgeren blev i Herat i syv dage, og hans bror sendte ham 2500 USD. Herefter udrejste ansøgeren til Iran. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er musiker og har undervist på den nationale musikskole. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår attentatet mod den franske skole fandt sted. Der er ikke noget i ansøgerens forklaring, der tyder på, at attentatet var rettet særligt mod ham. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår musikskolens leder modtog trusler, og om disse var anført i breve. Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaring om sit hovedasylmotiv helt usandsynligt. Det findes herunder usandsynligt, at ansøgeren skulle være stoppet i et område, hvor der var fare for røverier mv. særligt når føreren af bilen forinden havde forsøgt at kontakte ham ved at blinke med lygterne. Det findes usandsynligt, at kidnapperne ikke sikrede sig, at få ansøgerens bil med når den skulle anvendes til en bilbombe. Det findes usandsynligt, at ansøgeren fik valgmuligheder med hensyn til attentantens udførelse, at ansøgeren løslades inden attentatet fandt sted og at han ikke fik nærmere instrukser, om hvornår han på ny skulle kontakte kidnapperne, særligt når attentatet skulle finde sted to dage efter løsladelsen. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at hverken ansøgeren eller hans familie efterfølgende er blevet kontaktet. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb jf. Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2018/11/sme.
