Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra [en bydel i] Sarayeshamali-distriktet, Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som selvstændigt asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle og dennes familie har udsat hende for verbale og fysiske overgreb. Volden begyndte to til tre måneder efter ægteskabets indgåelse i 2010, og det skete tre til fire gange om måneden. Det var ægtefællen og dennes storebror, der udsatte hende for fysiske overgreb, idet hun blev slået overalt på kroppen. Ansøgeren var også udsat for verbal nedgørelse fra sin svigermor. Endvidere måtte ansøgeren ikke besøge sine forældre. Ansøgeren er ikke under opholdet i Danmark blevet udsat for overgreb fra ægtefællen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om de overgreb, hun skulle være blevet udsat for i Afghanistan, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først fremkom med oplysninger om restriktionerne og overgrebene under asylsamtalen [i efteråret 2016], mens hun til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2016] har forklaret, at hun ikke havde personlige konflikter med blandt andet familiemedlemmer. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren ikke har søgt skilsmisse eller hjælp hos familien, selvom hun må betragtes som en ressourcestærk kvinde, der kommer fra en ressourcestærk familie. Flygtningenævnet finder det ligeledes utroværdigt, at ansøgerens far angiveligt skulle foretrække, at ansøgeren dør fremfor at hjælpe hende, særligt henset til oplysningerne om farens baggrund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om, hvad hendes far angiveligt har sagt til hende i forbindelse med ansøgerens bryllup, herunder at han udtrykkeligt skulle have sagt til ansøgeren, at hun måtte være indstillet på og acceptere ikke at få mad, blive indespærret samt blive udsat for vold. Derudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forladt sin ægtefælle og har forklaret, at hun heller ikke vil forlade sin ægtefælle. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, henset til at hendes forklaring om sit oprindelige asylmotiv er blevet tilsidesat. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om de overgreb, hun skulle være blevet udsat for i Afghanistan, som konstrueret og utroværdig. Selvom det måtte lægges til grund, at ansøgeren i sit ægteskab er blevet pålagt restriktioner samt udsat for fysisk afstraffelse kan det ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke kan antages at have en sådan karakter og intensitet, at det giver grundlag for asyl. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/105/JAH
