Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tadsjik og sunni muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har i hjemlandet ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taleban, Al-Qaeda eller ISIL, som ansøgeren betragter som værende den samme gruppe. Ansøgeren har videre henvist til, at Taleban har været på hans bopæl to gange med tre dages mellemrum, inden ansøgeren udrejste af Afghanistan. Taleban talte med ansøgerens mor, mens ansøgeren gemte sig i huset. Efterfølgende fortalte ansøgerens mor, at Taleban ledte efter unge mænd, der skulle indrulleres i Taleban. Taleban forsøgte generelt at rekruttere unge drenge i ansøgerens område, og ansøgeren har hørt, at nogen af naboernes sønner nu er medlem af Taleban. Nogle dage efter Taleban havde været på ansøgerens bopæl anden gang, udrejste han af Afghanistan med familien nabo, som de anså som en farbror. Ansøgeren har sommeren 2016 fået at vide, at Taleban allerede fire-fem dage efter ansøgerens udrejse hentede ansøgerens handikappede lillebror, som straf for, at ansøgerens mor havde løjet over for Taleban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige områder har forklaret afglidende, divergerende og udbyggende, hvorfor forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at Taleban over længere tid havde hvervet drenge og unge mænd i ansøgerens hjemområde. Ansøgeren har imidlertid aldrig selv haft kontakt med Taleban. Ansøgeren har forklaret, at hans mors beslutning om, at ansøgeren skulle flygte, blev truffet efter at Taleban to gange havde henvendt sig på familiens bopæl for at hverve egnede unge mænd. Ansøgeren har forklaret, at moren i begge tilfælde sørgede for at gemme ansøgeren. Ansøgerens asylmotiv knytter sig til begivenheder, der er foregået over en kort periode. Ansøgeren har desuagtet under nævnsmødet forklaret, at han i dag ikke længere husker meget om Talebans første henvendelse. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet forklaret, at Taleban på ny henvendte sig tre dage senere, og at han herefter opholdt sig på bopælen frem til han flygtede. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at han efter Talebans anden henvendelse blev på bopælen i otte til elve dage, før han flygtede. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han gemte sig i tre dage og flygtede om morgenen den fjerde dag. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om tidspunktet for sin første samtale med moren efter flugten. Under oplysnings- og motivsamtalen, der fandt sted [sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at den første samtale med moren fandt sted to til tre måneder efter, at han kom til Danmark. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at der gik omkring seks måneder, før han talte med sin mor. Ansøgeren har under asylsamtalen, der fandt sted den [vinteren] 2017 forklaret, at han anden gang talte med sin mor i [sommeren] 2016, og at moren først under denne samtale fortalte, at Taleban allerede fire til fem dage efter ansøgerens flugt var vendt tilbage og havde hentet ansøgerens lillebror, fordi de havde opdaget, at ansøgerens mor havde undladt at udlevere ansøgeren. Nævnet finder det usandsynligt, at moren, såfremt det forholdt sig således, ikke fortalte dette til ansøgeren under deres første samtale. Under nævnsmødet har ansøgeren ydermere forklaret, at han havde fået kendskab til brorens skæbne gennem den ”farbror”, som ansøgeren flygtede sammen med, og at ansøgerens mor under den anden samtale først afviste, at Taleban havde taget broren, men bekræftede at det var sket, da ansøgeren bad om at tale med sin lillebror. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er forsøgt hvervet af Taleban, at Taleban anser ansøgeren for undveget eller at ansøgeren ved tilbagevenden til Afghanistan vil være i en reel og konkret begrundet risiko for, at Taleban vil udsætte ansøgeren for overgreb. Den omstændighed, at ansøgeren overfor Flygtningenævnet har gjort gældende at ville konvertere, giver ikke Flygtningenævnet anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har forklaret, at han, efter at han er kommet til Danmark på opfordring fra en dansk ven, har deltaget i kirkelige arrangementer og gudstjenester, og at ansøgeren, efter at være kommet i kontakt med [en] Baptistkirke og deltaget i menighedens aktiviteter, har besluttet sig for at ville konvertere. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er konverteret til kristendommen, således at han af den grund vil risikere forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan kan ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/102/mme
