Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pastun og sunni-muslim af trosretning fra Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel enten af sine farbrødre eller af Taleban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far og ansøgerens storebror [A] transporterede brændstof fra Pakistan til Afghanistan. I 2008 blev ansøgerens far og storebror [J] angrebet af Taleban, der skød mod tankbilen. De slog ansøgerens far ihjel og tilbageholdt [A]. Det lykkedes efterfølgende [A] at slippe væk fra Taleban, hvorefter Taleban i stedet tog ansøgerens fætter, [B], til fange. Taleban sagde til ansøgerens farbrødre, at de ville få [B] tilbage, såfremt de udleverede [A] til dem. Taleban slog derefter [B] ihjel, idet ansøgerens farbrødre ikke kunne udlevere [A] til Taleban, fordi [A] allerede var flygtet. Ansøgerens farbrødre opsøgte herefter ansøgerens mor på familiens bopæl og sagde, at de ville slå hendes sønner ihjel, når de blev voksne, idet de var skyld i, at [B] var blevet slået ihjel af Taleban. Ansøgeren og ansøgerens familie rejste med hjælp fra ansøgerens morbror fra Afghanistan til Pakistan i 2011, hvor ansøgeren boede i omkring tre år, hvorefter ansøgeren rejste til Danmark. Ansøgerens mor døde i 2012, og indtil 2014 boede ansøgeren sammen med [A]s ægtefælle og børn, som derefter blev familiesammenført med [A] i Danmark. Inden ansøgeren forlod Pakistan, kontaktede ansøgeren sin morbror i Afghanistan som sagde, at ansøgeren og ansøgerens lillebror ikke kunne vende tilbage til Afghanistan, fordi ansøgerens farbrødre fortsat bebrejdede ansøgeren og ansøgerens lillebror, at ansøgerens fætter, [B], var blevet slået ihjel. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin fars og brors konflikt med Taleban til grund, men vurderer i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke som følge heraf er kommet i et konkret og individuelt modsætningsforhold til Taleban. Flygtningenævnet kan videre lægge til grund, at ansøgeren i en periode forud for udrejsen fra Pakistan har haft ophold på en koranskole, som må antages at være drevet af Taliban. Under henvisning til, at ansøgerens lillebror har haft ophold i Pakistan de seneste ca. 2 år uden at opleve problemer med Taliban, finder Flygtningenævnet heller ikke, at ansøgeren af denne grund har en asylbegrundende konflikt med Taleban. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at ansøgerens fætter er blevet bortført og dræbt af Taleban, og at ansøgerens farbrødre af den grund vil tage blodhævn ved at dræbe ansøgeren og hans lillebror til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens bror [i sommeren] 2011 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og at det i den forbindelse blev lagt til grund bl.a., at det ikke kunne udelukkes, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville blive udsat for overgreb fra sine farbrødres side. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af konfliktens karakter og ansøgerens personlige forhold, herunder oplysningerne om hans psykiske forhold, og at han ikke har noget netværk i Afghanistan, finder Flygtningenævnet, at det ikke er rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/101/lrn
