Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske pashtuner og sunni-muslimer fra [landsby] i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Den kvindelige ansøger har endvidere været udsat for chikane, idet hun kun har født pigebørn, og de frygter tillige for deres ene datters udvikling, idet hun er født med et handikap. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger [i efteråret] 2015 var med sin nabo i den lokale moské. Ansøgeren udtalte sig kritisk om Taliban, hvilket blev overhørt af en person, som ansøgeren på denne baggrund kom op at skændes med. Der var tillige andre i moskeen, der overhørte diskussionen, som var enige med den anden mand. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at den mand, som han havde skændtes med og som sagde, at enhver der dræbte ansøgeren ville komme i paradis, var medlem af Taliban. Ansøgerne tog derefter ophold i Kabul, før de udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. I den forbindelse bemærkes, at ingen af ansøgerne i deres i øvrigt særdeles detaljerede asylansøgningsskemaer har anført noget om den episode i moskeen, der efterfølgende er gjort gældende som det bærende asylmotiv. Hertil kommer, at det forekommer usandsynligt, at den mandlige ansøger, der havde kendskab til tilstedeværelsen af Taliban-sympatisører i den lille landsby, heriblandt muligt hans egen farbror, dog angiveligt valgte at tale negativt om Taliban i moskeen, ikke blot til [en nabo], men også fastholdt sin kritik overfor en ukendt. Det forekommer endvidere usandsynligt, at den mandlige ansøger skulle være ubekendt med, om hans egen fætter forlod den lille landsby før eller efter ham og om, hvorfor denne rejste, uanset at de fulgtes op igennem Europa til Danmark. Det bemærkes endvidere, at den mandlige ansøger i sin oplysnings- og motivsamtale [primo] 2016 ikke klart fortalte, at hans mor og søskende allerede da havde forladt Afghanistan, medens den kvindelige ansøger samme dag fortalte, at de var udrejst. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, idet bemærkes, at oplysningerne om de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/99/ADP
