afgh201798

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren sunni-muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [A], idet [A] ville giftes med ansøgers søster, men hans søster var forlovet, hvorfor ansøger og hans familie var imod, at [A] skulle giftes med ansøgers søster. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han på en ukendt dato omkring to måneder før sin udrejse af Afghanistan tog til trafikkontoret for at ansøge om et kørekort. Personen på trafikkontoret, der skulle underskrive ansøgerens dokumenter, var [A]. [A] tilbød ansøgeren et arbejde i form af, at ansøgeren skulle undervise hans børn. Dagen efter ansøgeren havde været på trafikkontoret, begyndte ansøgeren at undervise [A’s] børn. I den periode, hvor han underviste [A’s] børn, kørte [A] ansøgeren hjem en gang i mellem. På køreturene fortalte [A], at han havde problemer med sin kone og hendes familie. Ansøgeren talte med sin mor om det, og blev i den forbindelse klar over, at [A] sagde disse ting, fordi han ville giftes med ansøgerens søster. Efter ansøgeren havde undervist [A’s] børn i en måned og en uge, opsagde han sit arbejde hos [A]. På en ukendt dato omkring en uge efter opsigelsen, kom [A] og hans kone og spurgte om ansøgerens søsters hånd. Ansøgeren forklarede [A], at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ansøgerens søster allerede var forlovet. To tril tre dage efter [A] havde været og fri til ansøgerens søster, ringede han til ansøgeren. [A] sagde, at det var bedst, hvis ansøgeren accepterede, at han blev gift med hans søster. Fire til fem dage efter [A] havde ringet til ansøgeren, kom han hjem til ansøgeren og sagde, at han ville tale med ansøgeren. Ansøgeren tog herefter med [A] til trafikkontoret, hvor han tilbageholdt ansøgeren og truede med at slå ham ihjel, hvis ikke han accepterede giftemålet. Efter en halv time lod [A] ansøgeren gå. Dagen efter tilbageholdelsen anmeldte ansøgeren [A] til politiet. To til tre dage senere meddelte politiet, at de ikke ville gøre noget ved sagen. Dagen efter politiet havde meddelt, at de ikke ville gøre noget ved sagen, ringede [A] og sagde til ansøgeren, at han havde indflydelse, og at han ville komme efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har under nævnsmødet fremlagt psykolog- og lægeerklæringer, der omtaler adskillige ar, der ligner ar fra piskeslag, på ansøgerens ryg, og ansøgeren har hertil forklaret, at arrene stammer fra, da han blev tilbageholdt og mishandlet af [A] og dennes folk, at han først opdagede sårene dagen efter tilbageholdelsen og senere glemte dem. Ansøgeren har imidlertid under asylsamtalen detaljeret forklaret, at han blev slået i maven og ansigtet, på hovedet og kroppen og havde mærker omkring øjnene og venstre side af brystet i halvanden måned efter tilbageholdelsen. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at [A] skulle erklære, at han elskede ansøgerens søster og være så ihærdig omkring at blive gift med ansøgerens søster og være parat til at gennemtvinge et ægteskab, selv om han vidste, at søsteren var forlovet med en anden, og i en situation, hvor det er højst usikkert, om [A] nogensinde har set ansøgerens søster, og hvor [A] aldrig har talt med søsteren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/98/CHHA