afgh201797

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tajikker og sunni-muslimer fra Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politiske aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive stenet eller slået ihjel af den kvindelige ansøgers familie, idet de har haft et seksuelt forhold, inden de blev gift. Ansøgerne frygter af samme grund de afghanske myndigheder og lokalbefolkningen. Ansøgerne har til støtte for asylmotivet henvist til, at den kvindelige ansøger var lovet væk til sin fætter. Ansøgerne mødte hinanden omkring fire måneder inden deres udrejse. Den mandlige ansøger var taxachauffør og kørte den kvindelige ansøger hen for at købe varer. Den mandlige ansøger ville ikke tage imod betaling og gav i stedet sit telefonnummer til den kvindelige ansøger. Efter en uges tid kontaktede den kvindelige ansøger den mandlige ansøger, da hun havde brug for en taxa. Under taxaturen spurgte den mandlige ansøger, om han måtte skrive til den kvindelige ansøger. Herefter begyndte ansøgerne at have meget kontakt til hinanden. Omkring en måned efter, fik den kvindelige ansøger lov til at gå ud og købe tråde til vævning. Den mandlige ansøger samlede hende op i taxaen, og de aftalte, at køre til en [navngiven park]. Her sad de i bilen og snakkede sammen i et stykke tid, hvorefter de kørte hen og købte de tråde, som den kvindelige ansøger skulle bruge. Den mandlige ansøgers far henvendte sig herefter to gange i den kvindelige ansøgers fars butik for at spørge, om han og familien måtte komme hen til den kvindelige ansøgers bopæl og fri. Den mandlige ansøgers far fik at vide, at den kvindelige ansøger var lovet væk. Den mandlige ansøgers forældre tog alligevel hen til den kvindelige ansøgers bopæl for at fri til hende på vegne af den mandlige ansøger, men de blev afvist. Efter en uge tog den mandlige ansøger sammen med sine forældre hen for at fri igen, men de blev afvist igen. En uge senere tog den mandlige ansøger og hans mor endnu en gang hen og friede, men de blev ligeledes afvist denne gang. En måned efter det sidste frieri, havde ansøgerne samleje uden prævention hjemme hos den kvindelige ansøger. På et ukendt tidspunkt blev den kvindelige ansøgers mor bekymret, fordi den kvindelige ansøger ikke fik sin menstruation, hvorefter de tog til lægen. Det blev konstateret, at den kvindelige ansøger var gravid. Hendes mor ønskede, at den kvindelige ansøger skulle have en abort. Den mandlige ansøger fortalte sin farbror om situationen, og han mente, at de måtte flygte. Efter syv til otte dage udrejste ansøgerne illegalt af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring til grund. Ansøgerne har såvel indbyrdes som enkeltvis forklaret divergerende om blandt andet den mandlige ansøgers frieri. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans forældre to gange opsøgte den kvindelige ansøgers familie, og at han selv deltog anden gang. Til asylsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at der var tre besøg hos familien, et besøg af forældrene alene, et besøg af forældrene og den mandlige ansøger og et besøg, hvor kun den mandlige ansøger og hans mor deltog. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger forklaret, at hans forældre besøgte den kvindelige ansøgers familie to gange, den mandlige ansøger var ikke med nogen af gangene, og ved det tredje besøg deltog den mandlige ansøger og hans mor. Den kvindelige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at den mandlige ansøgers familie besøgte hendes familie to gange. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at der var tale om tre besøg. Videre har den mandlige ansøger først under nævnsmødet forklaret, at hans far er blevet slået af den kvindelige ansøgers familie, og at hans far er blevet nægtet udrejse og pas. Den kvindelige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at efter hendes mor havde opdaget, at den kvindelige ansøger var gravid, havde hun ikke længere mulighed for at sms’e til den mandlige ansøger, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun fortsat kunne bruge moderens telefon, da moderen ikke havde opdaget, at ansøgerne havde sms’et sammen. Den kvindelige ansøger har i et vist omfang svaret afglidende, herunder omkring hvorvidt hun sov alene i værelset eller sammen med sine søstre den nat, hun havde seksuelt samkvem med den mandlige ansøger og den nat, hun stak af fra huset for at udrejse. Endelig forekommer det usandsynligt, at ansøgerne, der var meget påpasselige med, at deres forhold ikke blev opdaget – for eksempel ved at den mandlige ansøger samlede den kvindelige ansøger op i sin taxa på samme måde som med enhver anden kunde, at der kun blev sms’et, når den kvindelige ansøger havde skrevet først, og at hun slettede alle sms’er – efter tre personlige møder af kort varighed, efter få måneders telefonisk kontakt og efter at den kvindelige ansøgers familie havde afvist den mandlige ansøgers frieri, havde seksuelt samkvem på den kvindelige ansøgers bopæl. Det forekommer ligeledes usandsynligt, at ansøgerne ville risikere opdagelse, da den kvindelige ansøger lukkede den mandlige ansøger ind gennem porten og ind i gæsterummet midt om natten, mens den resterende del af familien – 17 personer – opholdt sig i huset. Ansøgerne har ikke kunnet fremlægge bevis for deres ægteskabs indgåelse og tidspunktet herfor. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2011/97/CHHA]