Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taleban, idet ansøgeren har været med til at anholde fire Taleban-medlemmer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2013 var med til at arrestere fire personer fra Taleban. To af de anholdte blev overgivet til de amerikanske styrker i Afghanistan, mens de to andre blev løsladt. Ansøgeren modtog herefter anonyme telefonopkald, hvor han fik at vide, at ansøgeren og hans sønner ville blive slået ihjel, hvis de to anholdte ikke blev løsladt. Ansøgeren modtog på et ukendt tidspunkt også henvendelser og breve, hvor der blev fremsat samme trusler. Ansøgeren blev tre måneder før udrejsen udsat for et overfald, da han var på vej hjem fra arbejde. Ansøgeren blev beskudt af nogle ukendte mænd, som lå på lur ved en nærliggende flod. Ansøgeren søgte tilflugt hos sin nabo, hvorefter han kom på hospitalet. Ansøgerens familie forlod deres bopæl og søgte tilflugt hos andre familiemedlemmer. Ansøgeren sendte i sommeren 2015 sin familie til Pakistan, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har forklaret upræcist om dele af hændelsesforløbet forud for udrejsen blandt andet om de personlige henvendelser på bopælen, om tidspunktet for skudepisoden, om hvor episoden fandt sted og forløbet af episoden, herunder ansøgerens flugt, og om ansøgeren modtog trusler efter skudepisoden. Ansøgeren har forklaret, at Taleban under forløbet truede med at dræbe ham og hans sønner, hvis han ikke fik de to tilbageholdte personer løsladt. På den baggrund fremstår det usædvanligt, at der skulle forløbe cirka halvandet år fra de første trusler og indtil skudepisoden fandt sted. Det må videre tillægges vægt, at Taleban aldrig har forsøgt at angribe ansøgeren på bopælen, og at hans familie, herunder hans sønner, har været i stand til at vende tilbage til Afghanistan og opholder sig i Kabul. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren skulle være efterstræbt af Taleban. Efter baggrundsmaterialet er der ikke holdepunkt for at antage, at ansøgeren risikere uforholdsmæssigt sanktion som følge af, at han har forladt sin stilling i hæren. Ansøgeren har i øvrigt aldrig haft nogen konflikt med myndighederne. Det kan herefter ikke lægges til grund at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/96/DMO
