Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Quetta, Pakistan. Ansøgeren er statsborger i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter myndighederne eller grupperinger som Taliban og IS. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren er fremkommet med forskellige oplysninger om sin alder. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren fremstod med tilstrækkelig modenhed til at forstå og besvare de stillede spørgsmål relevant. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring afgivet under nævnsmødet til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har påberåbt sig de generelle forhold i Afghanistan, herunder sin frygt for Taleban og IS samt den omstændighed, at han i lufthavnen vil blive afhørt om sine forhold og risikere, at myndighederne undersøger hans forhold. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Afghanistan, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold i Afghanistan ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren efter sin egen forklaring herom ikke har haft konkrete konflikter med hverken myndighederne eller grupperinger som Taleban og andre militante grupper, herunder lægges det til grund, at han ikke har haft konkrete konflikter med Taleban og andre militante grupper på grund af sin etnicitet eller af andre grunde. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at Taleban skulle efterstræbe ham eller ønske at hverve ham. For så vidt angår det forhold, at ansøgeren er hazara og shiamuslim, finder Flygtningenævnet heller ikke, at dette kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne om Afghanistan, hvoraf det fremgår, at en større del af befolkningen også i de større byer er hazara og shiamuslimer, hvorfor ansøgeren, der er en ung, rask og arbejdsduelig mand vil kunne finde folk med sin egen etnicitet og trosretning, ligesom han vil have mulighed for at arbejde og klare sig i tilstrækkelig grad. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” afgh/2017/94/cha
