Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller af myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Afghanistan havde et værksted, hvor han lavede pladearbejde. På et ukendt tidspunkt omkring 14 dage før hans udrejse i efteråret 2015, kom en ukendt mand til ansøgerens garage for at få lavet noget arbejde på sin bil. To dage før ansøgerens udrejse i efteråret 2015, kom manden tilbage til ansøgerens værksted med tre andre mænd, som ansøgeren ikke kendte. Mændene var bevæbnede og insisterede på, at ansøgeren lavede en metalkasse, der skulle monteres under bilen. Da ansøgeren var ved at montere kassen under bilen, kom en politibil kørende ind i hans garage med høj fart. Kort efter hørte ansøgeren skyderi. Skyderiet fik ham til at flygte ud af garagens bagdør. Herefter løb ansøgeren hen til en ven ved navn [A] og fortalte ham, hvad der var sket. Senere samme dag ringede ansøgerens far og spurgte, hvad ansøgeren havde gjort, eftersom politiet havde opsøgt familien for at finde ansøgeren. Politiet mente, at ansøgeren havde samarbejdet med Taliban. Herefter slukkede ansøgeren sin telefon. Meget tidligt næste morgen tændte ansøgeren sin telefon, og han kunne se, at hans far havde ringet. Ansøgeren ringede til sin far, der fortalte, at Taliban havde opsøgt familien om natten, da Taliban mente, at ansøgeren havde angivet deres folk til politiet. Samme dag kørte ansøgeren med sin ven [A] til [B], hvorfra [A] arrangerede ansøgerens udrejse med en menneskesmugler. Ansøgeren udrejste af Afghanistan samme dag. Flygtningenævnet finder, at væsentlige dele af ansøgerens forklaring om den episode, der har begrundet hans ansøgning om asyl, ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har således forklaret uoverensstemmende om episoden i forhold til blandt andet, om mændene, der opsøgte ham i værkstedet, synligt bar våben, og hvor mændene befandt sig i værkstedet, herunder da skyderet fandt sted. Hertil kommer, at ansøgeren på den ene side har forklaret, at han blev overvåget af mændene, mens de var på værkstedet, og at årsagen til konflikten med Taliban alligevel skulle bestå i, at de mistænkte ham for at have tilkaldt politiet. Ansøgerens forklaring om, at hverken Taliban eller myndighederne efterfølgende har opsøgt hans kone, er heller ikke troværdig, og det må lægges til grund, at hun ville have fortalt ham herom, hvis en sådan kontakt havde fundet sted, og at en sådan kontakt ville have fundet sted, såfremt ansøgerens forklaring om episoden havde været rigtig. Med til nævnets vurdering af ansøgernes troværdighed hører, at han under sin forklaring for nævnet har svaret usammenhængende og undvigende på flere af de stillede spørgsmål, og at hans fortælling i sig selv og navnlig set under ét på flere punkter er meget lidt sandsynlig. Flygtningenævnet bemærker, at der ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens forklaring er taget højde for hans begrænsede skolegang. Flygtningenævnet finder herefter samlet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at heller ikke de generelle forhold i Afghanistan i sig selv kan begrunde, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/91/snd
