Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af personer med tilknytning til to mænd ved navn [A] og [B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [A] og [B] kom hen til hans salgsbod, og bad ham opbevare en pose, mens de vaskede sig i floden. Fem til seks minutter efter kom politiet og sagde, at de mistænkte ansøgerens salgsbod, og at de derfor ville ransage den. De fandt posen, som ansøgeren opbevarede for [A] og [B]. Politiet fortalte, at der var en bombe i posen, hvorefter ansøgeren forklarede, at posen tilhørte [A] og [B], og at det ikke var hans pose. Ansøgeren viste politiet, hvor [A] og [B] befandt sig ved floden. Politiet fangede [A], men [B] nåede at flygte. Ansøgeren tog herefter hjem på sin bopæl. Ukendte personer har efterfølgende opsøgt ansøgerens bopæl to gange og sagt til hans mor, at de vil slå ansøgeren ihjel, fordi han har sladret om [A] og [B] til politiet. Ansøgeren flygtede herefter fra sit hjemland. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der nu er knap 17 år gammel, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, som viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarernes betydning. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han frygter at blive slået ihjel af personer med tilknytning til to mænd ved navn [A] og [B], ikke er troværdig. Ansøgeren har således forklaret divergerende og usammenhængende om den episode, der skulle have ført til en konflikt mellem ham og de to nævnte personer. Ansøgeren har således løbende skiftet forklaring i relation til blandt andet, om han så personerne eller én af dem blive anholdt af politiet, ligesom han har forklaret forskelligt om indholdet af den pose, som mændene overrakte ham. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om det efterfølgende forløb, herunder om han selv var til stede på de tidspunkter, hvor hans familie efterfølgende blev opsøgt af ukendte personer, der ønskede at slå ham ihjel, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han søgte tilflugt hos sin morbror. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens troværdighed været opmærksom på, at han er mindreårig, og at dele af hans skiftende forklaringer kan henregnes hertil. Flygtningenævnet har imidlertid endvidere fundet store dele af ansøgerens forklaring om episoden mindre sandsynlig. Det er således mindre sandsynligt, at politiet lod ansøgeren gå, efter at de angiveligt havde fundet en bombe i hans salgsvogn, ligesom også andre dele af ansøgerens beskrivelse af episoden forekommer usandsynlig. Der er ikke kommet nogen nærmere forklaring på, hvorfor ansøgeren pludselig blev overrakt en pose indeholdende en bombe af personer, som jævnligt kom i ansøgerens salgsbod, og det forekommer mindre sandsynligt, at politiet, der efter ansøgerens forklaring ikke tidligere havde ransaget hans salgsbod, netop den dag skulle ransage netop ansøgerens salgsbod, idet ansøgeren samtidig har forklaret, at politiet tilsyneladende ikke var bekendt med de personer, der skulle have placeret bomben i boden. Disse forhold sammenholdt med nævnets indtryk af ansøgeren under afgivelsen af forklaringen, hvorunder ansøgeren har svaret noget undvigende i forhold til visse centrale spørgsmål og tidligere divergenser, fører samlet til, at Flygtningenævnet må tilsidesætte ansøgerens forklaring som utroværdig. Ansøgeren har således allerede af disse grunde ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/90/snd
