Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Herat, Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [A], idet [A] ønsker at blive gift med ansøgerens ægtefælle [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødte sin nuværende ægtefælle [B] for omkring et år og otte til ni måneder siden. [B] var veninder med ansøgerens moster [C], og de studerede på samme universitet. Ansøgeren kørte ofte sin moster hjem fra universitetet, og en dag skulle [B] køre med. Efterfølgende forsøgte ansøgeren at køre sin moster og [B] hjem så ofte som muligt, så han kunne snakke med [B]. Efter ansøgeren havde kørt [B] hjem nogle gange, spurgte ansøgeren efter hendes telefonnummer. De snakkede herefter i telefon sammen og skrev beskeder til hinanden to til tre gange dagligt. Ansøgeren hilste flere gange på [B’s] forældre, da han kørte hende hjem. En ukendt dag opsøgte ansøgeren [B’s] forældre på deres bopæl og anmodede om tilladelse til at gifte sig med deres datter. [B’s] forældre anmodede ansøgeren om at komme igen, idet han skulle bringe nogle ældre slægtninge med. Herefter ringede ansøgerens moster til [B’s] forældre for at fortælle dem om ansøgeren. Ansøgerens moster ringede på et senere tidspunkt igen til [B’s] forældre, hvor ansøgeren fik lov til at tale med dem. De fortalte ansøgeren, at han skulle komme hjem til dem for at snakke om ægteskabet. Efter ansøgeren havde anmodet om at blive gift med [B] først gang, blev han overfaldet af tre mænd. Ansøgeren var i bil på vej fra sit arbejde hen til en billardklub. Ansøgeren blev stoppet af en sølvfarvet stationcar, hvorefter to mænd steg ud af bilen og gik hen mod ansøgerens bil. Ansøgeren blev trukket ud af sin bil og tvunget ind i den sølvfarvede stationcar, hvorefter han blev udsat for vold. Føreren af bilen fortalte ansøgeren, at der var en anden som gerne ville giftes med [B], hvorfor ansøgeren skulle afbryde kontakten med hende. Ansøgeren blev efterfølgende smidt ud af bilen, hvorefter han kørte på hospitalet. Dagen efter opsøgte ansøgeren [B’s] forældre for at spørge dem, om de kendte til årsagen for overfaldet. [B’s] far fortalte ansøgeren om [A]. Fire til Fem dage efter overfaldet opsøgte ansøgeren igen [B’s] forældre for at spørge om tilladelse til at indgå ægteskab med deres datter. Denne gang havde ansøgeren medbragt sin moster [C], sin moster [D] og dennes ægtefælle [E]. Dagen efter blev ansøgeren og [B] religiøst viet hjemme hos [B’s] forældre af en mullah. De holdt vielsen hemmelig. En dag efter vielsen flyttede ansøgeren og [B] til en ny adresse i nærheden af ansøgerens moster [D]. En uge efter vielsen, midt i september 2015, rejste ansøgeren til Jalalabad i forbindelse med sit arbejde. Under rejsen ringede hans moster til ham og fortalte, at der var kommet nogle mænd hjem til ansøgerens bopæl, og de havde bortført [B]. Ansøgeren rejste hjem morgenen efter og tog hjem til [B’s] forældre. [B’s] far fortalte ansøgeren, at han var sikker på, at det var [A], der stod bag bortførelsen. [B’s] far og ansøgeren tog sammen på politistationen for at anmelde forbrydelsen. Da de forlod politistationen blev [B’s] far ringet op af [A], som truede ansøgeren og ansøgerens søn på livet. Kort tid efter hændelsen, hentede ansøgeren sin søn hos hans mormor. Da de var på vej hjem, kørte der en motorcykel med to personer om bag dem. Da ansøgeren satte farten op, begyndte personerne at beskyde dem. Da de nærmede sig en vagtpost, opgav personerne på motorcyklen forfølgelsen. Dagen efter ringede ansøgeren til [B’s] forældre for at fortælle dem om episoden. [B’s] mor ringede herefter til [A] for at få en forklaring. [A] svarede, at ansøgeren skulle dø for at være skyld i, at [B] ikke længere var jomfru. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har blandt andet til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A] overfor ansøgerens svigerfar truede med at slå også ansøgerens søn ihjel, ligesom han forklarede, at han, inden skudattentatet, overnattede hos sin tidligere svigermor. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [A] direkte overfor ansøgeren truede med at slå hans søn ihjel, og at han ikke overnattede hos sin tidligere svigermor men kørte hjem derfra sent om natten. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren – efter at være blevet overfaldet, truet og gjort bekendt med, at [A] er en meget magtfuld mand – trods dette giftede sig med [B], og at vielsen var hemmelig. Flygtningenævnet finder ligeledes, at [A’s] bortførelse af [B] savner formål, når hun var blevet gift med ansøgeren, hvilket [A] var bekendt med, henset til at [A] angiveligt havde efterstræbt [B] gennem længere tid. Det forekommer endelig påfaldende, at ansøgeren ikke foretog sig andet end at politianmelde [B’s] bortførelse, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Den af ansøgeren fremlagte meddelelse om en kondolanceceremoni for svigerfaderen, hvori blandt andet er anført, at afdøde ”sov stille ind”, harmonerer ikke med ansøgerens forklaring om, at svigerfaderen blev slået ihjel af [A] under et slagsmål. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han ikke ved, hvad der er sket med [B], hvilket ikke understøttes af journaludskrift af [vinteren] 2016 fra Center Tønder, hvori blandt andet er anført: ”….familien befinder sig i Iran, hvor hans nye kone bor sammen med Pt. Søn på 8 år…” og ”Der er ofte telefonkontakt til den nye kone + til sønnen”. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/89/JEA
